Arbejdet er en vigtig del af en god depressionsbehandling.

De fleste af os kender én, som er blevet deprimeret på grund af stress på arbejdet. Det nye er, at man kan bruge sit arbejde til at blive hurtigere rask af depression og få det bedre på langt sigt. Hvis man involverer sin arbejdsplads og arbejder det, man kan, under en depression, bliver man hurtigere rask, og man undgår at miste sit job. I tilgift kan man bidrage til sundere arbejdsforhold for sig selv og andre.

Af Karl-Henrik Baum, cand.scient pol., Jesper Karle, speciallæge, dr.med., Lars Aakerlund, speciallæge, ph.d. – alle fra Psykiatrisk Privatklinik

Undersøgelsen ”Depression og Arbejdsliv”, som Psykiatrisk Privatklinik har udført i samarbejde med Depressionsforeningen, viser, at der er store fordele ved at involvere sin arbejdsplads, når man er deprimeret. Arbejdspladsen kan spille en vigtig rolle i både at forebygge og behandle depression.

 

Arbejdspladsen kan stoppe depressionen i tide
Vi læser tit i medierne, at mange danskere lider af stress og depression. Vi ved ikke, om danskerne hyppigere bliver deprimerede end tidligere. Den megen omtale er dog positiv, for den viser, at psykiske problemer er ved at få den opmærksomhed, der er behov for, hvis de skal kunne løses effektivt.
Stress kan medføre sygdomme, hvoraf de fysiske er velkendte, f.eks. mavesår, forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar. Færre ved, at depression er den hyppigste psykiske følgesygdom til langvarig stress. Mange depressionsramte oplever, at arbejdet har haft en betydning for, at de er blevet syge. Hvis man reagerer tidligt nok, kan en ændring af arbejdsforholdene medvirke til at undgå, at stress bliver til depression. Hvis depressionen er indtrådt, er en ændring af arbejdsforholdene ikke længere tilstrækkelig. Vores erfaring siger, at mange mennesker, der af sig selv eller omgivelserne opfattes som stressede, faktisk lider af depression. Hvis vi på grund af manglende viden ikke erkender, at der er tale om depression, er der fare for, at depressionen forværres, og den nødvendige indsats forsinkes.
Jo tidligere depressionen opdages, desto mindre omfattende indsats skal der til. Og jo tidligere man får professionel undersøgelse og behandling af depression, desto hurtigere får man det bedre. Ens egen læge kan oftest bedst vurdere, om det, som føles som stress, er blevet til en depression. Samtidig kan lægen undersøge, om der skulle være kropslige årsager til f.eks. trætheden og hovedpinen. Ofte er det en lettelse at formulere for en fagperson, hvordan man har det. Det ”flytter” problemet ud af en selv og ud, hvor andre har mulighed for at hjælpe.

Hvis arbejdspladsen har en åben og fordomsfri holdning til stress og depression, kan det være netop hér, ens leder eller kolleger konstaterer, at man ikke har det godt og har behov for hjælp. En opfordring og støtte til at blive professionelt undersøgt og behandlet i tide kan forhindre, at depressionen får lov at udvikle sig.

Arbejdspladsen kan bidrage til hurtigere bedring
Det har stor betydning for helbredelsen af depression, at man fungerer så godt, man kan, på arbejdet og privat. De fleste vil opleve det som en lettelse stadig at kunne arbejde på et vist niveau. Det vil kunne modarbejde de selvbebrejdende tanker og frygten for at være uduelig, som oftest er en del af depressionen. Man kan godt arbejde, mens man er i behandling for depression, når behandlingen virker efter hensigten. Man holder sig derved i gang og aktiv og undgår at isolere sig socialt. Denne fremgangsmåde kræver professionel rådgivning, der skal være koblet til den øvrige behandling – men er en central del af behandlingen for depression.
Arbejdsgiveren kan, i samspil med behandleren, tilpasse ens arbejdsforhold, så man kan fungere på arbejdet, trods depressionen. Når man er deprimeret, vil mange arbejdsopgaver forekomme uoverskuelige og uoverkommelige. Blot det at strukturere og opdele arbejdet i delopgaver kan være en lettelse.
I mange tilfælde kan en reduktion af arbejdstiden være nødvendig som led i en delvis sygemelding. Her kompenseres arbejdsgiveren økonomisk for den tid, man ikke er i arbejde.
Hvis den delvise sygemelding ikke er tilstrækkelig, kan det være nødvendigt, at man bliver helt sygemeldt i en periode. I denne periode er det meget vigtigt at holde kontakten til arbejdspladsen, gerne med en fast aftale om regelmæssig kontakt.
I et forsøg på at undgå langtidssygefravær kan den kommunale sagsbehandler inden for få uger efter sygemelding kontakte den depressionsramte. Nogle virksomheder indgår en såkaldt social partnerskabsaftale med kommunen med henblik på en tidlig og fælles indsats for, at sygemeldte medarbejdere kan fastholdes på arbejdspladsen. Der er i dag en ændret holdning i befolkningen til at sygefravær ikke længere en privat sag – det er acceptabelt, at arbejdspladsen kontakter medarbejderen under sygdom. Vi mener, at det, især af hensyn til den depressionsramte, også skal omfatte depression.

Arbejdspladsens rolle under tilbagevenden fra en sygemelding
Flere undersøgelser viser, at langvarigt sygefravær nedsætter sandsynligheden for, at man kommer i arbejde igen. Det er derfor vigtigt så tidligt som muligt at lægge en realistisk plan for genoptagelse af arbejdet.
Når man har været sygemeldt på grund af depression, er det vigtigt at starte igen på den rigtige måde.
Når man har været væk fra sit arbejde, er der mange rutiner som skal genopfriskes. Også selv om sygeperioden kun har varet få uger. Det er oftest nødvendigt at genoptræne sin arbejdsevne gradvist, via en delvis raskmelding. En rundbordssamtale med en selv, ens behandler, arbejdsgiveren og sagsbehandleren kan sikre en god tilbagevenden.
Det er ikke nogen god ide at gå derhjemme og vente på at blive klar til at starte på arbejde på fuld tid. Det bliver man nemlig ikke, ligegyldigt hvor længe man venter. Tværtimod er der risiko for forværring af sygdommen som følge af inaktivitet og manglende planlægning.
Den type opgaver, man skal starte med, kan med fordel være rutineprægede. En vis forudsigelighed og regelmæssighed kan være god, når man endnu ikke er på toppen. Efterhånden skal opgaverne blive mere udfordrende. Man kan nemlig godt blive stresset af at kede sig!

Lederens og kollegernes ansvar
Har man selv prøvet at være ramt af depression, kan det være lettere at genkende tegnene hos sine kolleger. Ofte er det også sværere, end man skulle tro. En almindelig grund er, at personen med depression prøver at opretholde en ”pæn facade”.
Her er der brug for hjælp og ikke blot for aflastning og fred, som den deprimerede selv ønsker. Man gør vedkommende en bjørnetjeneste, hvis man respekterer dette ønske. Depressionen går ikke væk, fordi man får lidt mindre travlt i en periode. Den deprimerede har brug for hjælp på flere fronter og ikke kun for, at en god kollega lytter til ens bekymringer og tager nogle af ens opgaver. Det er en dårlig ide at hjælpe ved selv at løbe stærkere. Så risikerer man bare at være to, som har det dårligt.
Det bedste, man kan gøre, er at tilbyde at hjælpe til, at der sker noget mere. Som regel vil det bedste være, at den umiddelbare leder bliver gjort opmærksom på, at en medarbejder har brug for hjælp.
Hvis en kollega er blevet sygemeldt, er det af stor værdi at man løbende er i kontakt med vedkommende. En hilsen i form af et kort eller en telefonopringning varmer mere, end man skulle tro, og vil kunne gøre det nemmere for den sygemeldte at vende tilbage til arbejdet.

Barrierer mod at fortælle sin leder om stress og depression
Mange af os tøver med at fortælle vores leder om, at vi ikke har det godt. Der kan være mange grunde til dette.
En vigtig grund er, at depression oftest omfatter skyldfølelse. Skyldfølelsen gør, at normale depressionssymptomer som træthed, glemsomhed og irritabilitet forveksles med dovenskab, sjuskethed og hidsighed. Resultatet vil være, at man forsøger at tage sig sammen eller skjule sig i stedet for at bede om hjælp.
En anden grund er, at man som deprimeret ”ikke kan se skoven for bare træer”. Man vænner sig til at have det dårligt og kan ikke huske, at det har været anderledes.
En tredje grund kan være frygten for at blive betragtet som svag. Som én man ikke kan regne med, og som sidder yderst, hvis der skal skæres ned. Vores erfaring er, at de fleste deprimerede som led i den depressive tankegang undervurderer den betydning, de har for arbejdsgiveren. Det er vigtigt at få korrigeret sine egne misforståelser ved at tale åbnet med sin leder om hendes eller hans vurdering af én. En sådan drøftelse får man kun, hvis man er åben om, hvordan man har det i sit job.

Vi hjælper både os selv og andre ved at turde være åbne
Der vil være mange fordele ved at være mere åben om sin depression på arbejdspladsen: Man kan få hjælp til at ændre på sine arbejdsforhold, så man kan have det bedre både under og efter en depression. Man kan holde sig i gang under depressionen og undgå at isolere sig og tabe kontakten til kollegerne. Det er sundt og fremmer helbredelsen. Man undgår at miste sit job under en langvarig sygemelding for derefter at skulle kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet. Endelig bidrager man til at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor alle kan opnå sunde og tilfredsstillende arbejdsforhold.

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Udgivet i Generelle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*