Deprefiktion

Det skrevne ord kan være til stor glæde, både det andre har skrevet og det der flyder fra egen pen.

Især dagbogsskrivningen kan være med til at lysne de sorte tanker og gøre dem mere udholdelige.

Af Troels Kjær

Jeg har haft meget glæde af at læse og skrive. Mange kan havde svært ved at læse, når man er langt nede, glipper koncentrationen let. Men ikke desto mindre kan det være umagen værd at prøve.

Noveller er som regel kortere og måske derfor mere overskuelige at læse end romaner. Er noveller for stor en mundfuld, er der jo digtene at falde tilbage på, såvel avisartikler som blade, hvad enten det drejer sig om specialiserede fagblade eller de mere kulørte.

Vi depressionsramte har jo ofte problemer med de kognitive færdigheder, men det er min erfaring at de også styrkes gennem læsning.

 

En roman ad gangen

Romaner kan være krævende, men udbytterige at kaste sig ud i. For mig har det været

en fordel kun at låne en roman ad gangen på biblioteket og ikke låne nogen ny, før den gamle er afleveret og forhåbentlig læst. For at jeg ikke skulle bebrejde mig selv, at jeg nu igen slæbte en stak murstensromaner hjem, som jeg ikke fik åbnet.

Lad være med at bebrejde dig selv, hvis der er en bog du ikke kan komme i gang med eller holde koncentrationen om. Det er jo ikke nødvendigvis din skyld. Tag en med færre sider og måske et mere lettilgængeligt indhold.

 

Tunge tanker lettere på papir

Når det drejer sig om at skrive, kræver det selvfølgelig at du kan se en mening med at skrive eller fantasere dig et andet sted hen i sproget. Hvis du ikke føler for fiktionsskrivning, kan du alligevel have glæde af at skrive dagbog.

Fordelen ved en dagbog er at den kun er beregnet for en selv. Jeg har tit fundet at

tunge tanker eller problematiske begivenheder på en, måske ikke logisk forklarlig, måde,

kan gøres udholdelige eller i det mindste fjernes lidt fra en selv, hvis de fældes ned på papir.

Man kan måske se et forløb, en linje i ens livsforløb, hvis man hver dag skriver dagens indtryk ned.

Med hensyn til fiktion er der stor forskel på at skrive digte og prosa. Prosaen vil være lettest at gå til, hvis du har en ide om hvor romanen/novellen skal starte og slutte.

 

Lad bogstaverne få frit løb

Med digte kan man i højere grad lade sin intuition og fantasi råde.

Digte kan måske nemmere ”skrive sig selv”, selvom der selvfølgelig findes masser af prosa, der dyrker det fritflydende og ustrukturerede.

Nogle vil mene at kunst, ”rigtig” litteratur ikke bør blandes sammen med forfatterens selvoplevede

erfaringer. Dette er jeg ikke enig i. Jeg synes som digteren Søren Ulrik Thomsen vist sagde, at hver gang en skribent sætter 2 ord sammen, vil det nødvendigvis sige noget om pågældende menneske.

For mig gør det ingen forskel om jeg skriver i hånden eller på PC`en. Da jeg var forfatterspire tilbage i 80erne, lånte min nabo mig en lille rejseskrivemaskine. Den sad jeg så og klaprede mit 2. romanmanuskript ”Øen og stjernen” sammen på.

Glad var jeg da det blev antaget og udgivet på Borgens forlag i 1992. I min daværende optik forestillede jeg mig anmeldelser og omtaler, og de kom da også. Bare ikke i det omfang og så positivt, som jeg havde håbet på. Skuffelsen og afmagtsfølelsen holdt sit indtog og jeg endte i en dyb depression.

Senere udgav jeg en novellesamling og en ny roman, specielt den sidste blev godt modtaget.

Men da havde jeg lagt drømmen om et liv som fuldtidsforfatter på hylden. Skriveriet blev en hobby og ikke længere et spørgsmål om liv og brød.

Det var på sin vis en befrielse.

Nu kan jeg ”tillade mig” bare at skrive løs og at skrive om hvad som helst.  Prøv det.

Læs mere....Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Udgivet i Generelle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*