En oplyst patient er en mere succesfuld patient

Tegning: The Hiking Artist

DepressionsForeningen har sammen med DR Nyheder lavet en undersøgelse, der peger på store mangler i oplysningen af patienterne om bl.a. behandling og udtrapning af medicin. Vi mener, at løsningen er en implementering af obligatoriske og patientinddragende behandlingsplaner samt tilbud om caremanagers, der kan holde snor i behandlingsforløbet. 

At patienter og pårørende er fuldt oplyste og medbestemmende i forhold til behandlingen af deres sygdom er en mærkesag for DepressionsForeningen. Derfor har vi i samarbejde med DR Nyheder lavet en undersøgelse af patienternes oplevelser med egen læge, når de har været i konsultation om deres sygdom, deres oplevelser under behandling og deres overvejelser om udtrapning af medicin.

Undersøgelsen er ikke fuldt ud repræsentativ på grund af dens beskedne størrelse med 100 respondenter, men den understøtter de indtryk, vi har i DepressionsForeningen på baggrund af kommunikation med vores medlemmer og fagpersoner.

Tid og inddragelse er en mangelvare

Undersøgelsen viser, at kun 53 % af de adspurgte har oplevet, at deres læge gav sig god tid til at spørge ind til deres situation og symptomer. Hertil kommer, at kun lidt over en tredjedel (35 %) af de adspurgte har oplevet, at lægen gav sig tid til at orientere om mulige behandlingsindsatser – f.eks. i form af psykologhjælp og medicin. Bekymrende tal, mener vi i DepressionsForeningen.

 ”Det er helt afgørende, at der sættes mere tid af til samtaler om patientens symptomer, hvardag og mulige behandlingsindsatser, både i forhold til at få stillet den rette diagnose, men også til at sikre at behandlingen har patienten med ombord. Det er absolut nødvendigt, hvis behandlingen skal virke mest effektiv”, udtaler DepressionsForeningens generalsekretær, Kasper Tingkær.

Når diagnosen depression stilles, er det umuligt for selv den bedste læge at sige noget sikkert om, hvornår personen er rask igen. Det er en af sygdommens ubarmhjertige egenskaber. Derfor er det så meget vigtigere, at behandleren hjælper med at skaber overblik og tegne et muligt forløb – i etaper – op for deres patienter. Ligeledes er det vigtigt, at behandleren hjælper med at holde styr på planen og justerer den om nødvendigt.

I undersøgelsen angiver kun ca. 40%, at lægen ”i nogen” eller i ”meget høj grad” har hjulpet med at udarbejde en behandlingsplan. Og hele 50% angiver, at de og deres pårørende kun i ”meget begrænset omfang” er blevet inddraget i udarbejdelsen af sådan en plan.

Det er yderst beklageligt, mener vi i DepressionsForeningen. Vi tror på, at netop en konkret behandlingsplan med stor inddragelse af den konkrete patients mål, perspektiver og livssituation kan være af afgørende betydning for et godt behandlingsforløb.

Udtrapning af medicin

I behandlingsplanen bør det også fremgå, hvilke udsigter der er i forhold til behandlingens afslutning, herunder udtrapning af medicin. Som vores undersøgelse peger på, ønsker mange at trappe ud af deres medicinske behandling, hvorfor det bør være et element i behandlingsplanen. Således fremgår det af undersøgelsen, at 67% har prøvet at trappe ud af deres medicin i forbindelse med deres nuværende behandling. Endvidere svarer 53 procent af undersøgelsens deltagere, at de ikke får nok støtte af deres egen læge til at trappe ud af den medicinske behandling, f.eks. i form af en plan eller opfølgende samtaler, om hvordan det går. Og når ikke patienten bliver mødt i sit ønske, er konsekvensen ofte, at udtrapningen sker på egen hånd uden vejledning fra behandleren. Alt for ofte med et dårligt forløb til følge.

Det betyder ikke, at behandleren umælende skal følge patientens ønske om udtrapning, men behandleren bør være åben for ønsket og indgå i en dialog om en eventuel udtrapning. Det er vigtigt, at relationen mellem læge og patient er åben, ærlig og tillidsfuld. Det er den bedste måde at sikre, at der ikke eksperimenteres uvejledt med den medicinske behandling.

Fire ønsker til et bedre patientforløb

Vi vil gerne understrege, at pointen med undersøgelsen ikke er at pege fingre af de praktiserende læger, som vitterligt ikke har meget tid til den enkelte patient, men derimod at påpege vigtigheden af konkrete tiltag, som skal hjælpe både patienter og deres behandlere. Derfor foreslår vi, at:

  • Alle patienter med depression og bipolar lidelse i samarbejde med deres behandler skal have udarbejdet en individuel behandlingsplan. Planen skal give indsigt i de enkelte elementer i behandlingen samt behandlingens forventede positive og negative indvirkninger på den enkelte patient. Desuden skal planen orientere om en forventet tidshorisont for behandlingen.
  • I behandlingsplanen skal der indlægges obligatoriske status- og opsamlingsmøder, hvor planen løbende bliver drøftet og eventuelt korrigeret.
  • I forhold til medicinsk behandling, er det afgørende, at patienten er vidende om forventet virkning og eventuelle bivirkninger af den konkrete medicin, samt mulighederne for anden behandling og indsats. Ligeledes skal patienten have adgang til kompetent vejledning i forhold til eventuel udtrapning af medicinen.
  • Patienter skal tilbydes en caremanager – altså én der hjælper med at holde snor i behandlingsindsatsen, følge op og koordinere de støttende indsatser. Denne person kunne f.eks. være en sygeplejerske fra psykiatrien, der bliver tilknyttet den praktiserende læge.

Vi tror på, at en patient i kontrol med sin sygdom og behandling er en mere succesfuld patient. Når patienten har indsigt i sin egen behandling, er chancerne for, at patienten følger den anviste behandling større. Det samme gælder patientens mulighed for at reagere, hvis ikke behandlingen følger de beskrevne forventninger. I forhold til medicinsk behandling, er det afgørende, at patienten er vidende om forventet virkning og eventuelle bivirkninger af den konkrete medicin, samt mulighederne for anden behandling og indsats. Ligeledes skal patienten have adgang til kompetent vejledning i forhold til eventuel udtrapning af medicinen.

 

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin