Hvad kan pårørende gøre? – Bipolar lidelse

Pårørende og bipolar lidelse
Som pårørende til en person med bipolar lidelse kan det være svært at forstå og at forholde sig til de ændringer, der sker med ens nærmeste, når vedkommende er manisk, deprimeret eller befinder sig i en blandingstilstand.

Usikkerhed, bekymring, angst, skyld, irritation, vrede, sorg og afmagt er almindelige
reaktioner hos omgivelserne. Selv om den pårørende er indstillet på at støtte og
hjælpe den syge, kan han eller hun i forbindelse med længerevarende sygdomsepisoder
selv blive overbelastet og præget af udmattelse og frustration.
Under en mani, blandingstilstand eller alvorlig depression kan den pårørende opleve mange vanskeligheder med kommunikationen i forhold til den syge, i forhold til behandlingssystemet og i familiens indbyrdes kontakt. Familien som helhed kan i perioder isolere sig fra omverden og opleve, at udenforstående har svært ved at forholde sig til situationen.

Om at blive inddraget
Når du er pårørende til en person med bipolar lidelse, vil det selvfølgelig variere, hvor meget du bliver involveret i vedkommendes sygdomsforløb og behandling. Nogle gange kan du ikke undgå at blive involveret, selv om du måske helst ville være fri. Andre gange får du måske ikke lov at hjælpe, selv om du gerne vil. Hvis du ønsker at støtte den sygdomsramte, er det i udgangspunktet vigtigt at
undersøge, hvad den sygdomsramte har brug for i de forskellige faser af forløbet. I den forbindelse kan en fællessamtale med en behandler ofte være hjælpsom. Nedenfor beskrives en række generelle punkter, som kan være vigtige i din indsats.

Viden
For at kunne støtte bedst muligt og undgå unødvendige konflikter, må du have kendskab til sygdommen, de vigtigste symptomer og de forskellige faser i forløbet. Det kan være en fordel, hvis du sætter dig ind i de forskellige behandlingsmuligheder og tilbud, der findes. Viden om den bipolare lidelse og dens behandling opnås gennem egne iagttagelser/erfaringer som pårørende, ved at lytte til den sygdomsramte og deltage i samtaler med behandlere. Måske kan du have glæde af at læse forskellige former for litteratur, deltage i undervisning/psykoedukation eller i støttegrupper. Af og til afholdes offentlige informationsmøder om sygdommen og dens behandling. Du kan også ringe til DepressionsLinien, hvis du har brug for vejledning eller blot en at tale med.

Akutte situationer
I akutte situationer, f.eks. ved svære depressioner med påtrængende selvmordstanker eller ved begyndende mani, er der ofte behov for, at du som pårørende hjælper den syge med at få kontakt til egen læge, vagtlægen, psykiatrisk skadestue eller psykiatrisk udrykningstjeneste (sidstnævnte findes kun nogle steder i landet). Hvis den syge allerede er i behandling, er det måske behandlingsstedet, du/I i første omgang skal prøve at kontakte, hvis der opstår en akut situation. I sådanne situationer kan det være nødvendigt at tilsidesætte tavshedspligten.
I særlige nødsituationer, f.eks. ved alvorlige trusler eller vold er det af og til nødvendigt at kontakte politiet. Selv om du kan tænke, at du/I gerne vil klare situationen selv, er det bedst at søge professionel hjælp så tidligt som muligt.

Støtte til behandling
Da medicin ofte er en afgørende del af behandlingen, er det vigtigt, at du søger at støtte den sygdomsramte i at følge behandlingen og tage den ordinerede medicin. Al kontakt skal dog på den anden side ikke dreje sig om, hvorvidt personen tager medicinen eller ej. Hvis du bliver i tvivl om medicinens virkning og bivirkninger, kan du måske kontakte den lægelige behandler og evt. deltage i en fællessamtale for at videregive dine observationer eller for at få svar på dine spørgsmål.

 

Folder til arbejdsgiveren
Medlem af DepressionsForeningen, Else Marie Munther har udarbejdet en folder til arbejdsgiveren, der forklarer hvad bipolar lidelse er, og hvilken betydning det har for Else Maries arbejdsgiver. hent folderen her 

 

/opr. version er fra 2008

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Udgivet i Til pårørende