Hvad kan du gøre?

Hvad kan du selv gøre, hvis du har en bipolar lidelse?
Ud over at tage del i den tilbudte behandling, er der en række ting, som du selv kan gøre for at håndtere sygdomsepisoderne og bedre muligheden for at forebygge nye sygdomsepisoder.

Om du er i stand til at gøre nogle af disse ting, afhænger af, hvordan du har det, dine generelle ressourcer, og om du får den nødvendige støtte fra dine omgivelser. Det er vigtigt, at du ikke
bebrejder dig selv, når du ikke er i stand til at følge de råd, du får, eller at anvende de redskaber, du har lært.

Viden og sygdomserkendelse
Når du får stillet diagnosen, vil du ofte have brug for at lære noget om sygdommen, dens forskellige symptomer og faser. Hvis du har haft sygdommen i lang tid, inden den bliver diagnosticeret, kan det i sig selv være en stor udfordring at skulle kigge tilbage og søge at skabe et overblik over de perioder, hvor du har været syg. Måske er det svært pludseligt at skulle se dig selv i et helt andet perspektiv, hvis du tidligere har haft tendens til at betragte alle dine stemningsudsving som en del af din normale personlighed.

At erkende, at du har en bipolar lidelse, er ofte svært, bl.a. fordi det som menneske er vanskeligt at se sig selv og sin egen adfærd udefra. Under en sygdomsepisode er erkendelsen ofte nedsat eller totalt fraværende, specielt i forbindelse med maniske og psykotiske symptomer. Den depressive fase (f.eks. efter en mani) kan være forbundet med en overvældende sygdomserkendelse, og du kan have en oplevelse af, at dine fremtidsudsigter er håbløse.
Sygdomserkendelse i de neutrale faser indebærer dels en forståelse af, at du har været hypoman, manisk, deprimeret eller i en blandingstilstand, dels en forståelse af, at du har en sårbarhed, der gør, at du har en vis risiko for at udvikle symptomer igen.

Erkendelsen af at have en bipolar lidelse erhverves typisk over tid i et samspil med dine pårørende, behandlere og i mødet med andre, der har personlige erfaringer med sygdommen, f.eks. i grupper i behandlingssystemet eller i Depressionsforeningens regi.

Søvn, kost og motion
Idet mangel på søvn kan være med til at udløse maniske og depressive symptomer, er en god søvnhygiejne af stor betydning. Hvis du er i stand til det, er det en god idé at gå i seng og at stå op på nogenlunde de samme tidspunkter.

Hvis du skal ud på en længere rejse, der indebærer større forskelle i tidszoner og risiko for jetlag, bør du tale med din behandler om det først. Sund og regelmæssig kost samt regelmæssig motion er ligeledes vigtig for dit velbefindende.

Justering af forventninger
Hvis du skal lære at håndtere stress, er det ofte nødvendigt, at du justerer dine forventninger til dig selv og prøver at acceptere, at du ikke længere kan arbejde så meget eller påtage dig så stort et ansvar, som du måske tidligere har gjort.

Alkohol, hash og stoffer
Idet alkohol, hash og euforiserende stoffer kan udløse, vedligeholde eller forværre symptomerne, er det vigtigt at få hjælp til at bringe evt. misbrug under kontrol.

Åbenhed versus lukkethed
Hvornår skal du vælge at fortælle andre, at du har en bipolar lidelse, og hvornår skal du undlade at være åben? Disse spørgsmål optager mange, og du kan også her have glæde af at høre andres erfaringer. Hvis det er muligt, er det en god idé, at du afvejer fordele og ulemper ved at være åben om sygdommen, før du tager et valg.

Din personlige forebyggelsesplan
I en nogenlunde stabil fase kan du i samarbejde med din behandler og pårørende udarbejde en forebyggelsesplan. Planen kunne indeholde følgende tre dele:

  1. Dine udløsende faktorer; dvs. omstændigheder, begivenheder eller adfærd, der for dig indebærer en øget risiko for, at du kan blive syg igen. F.eks. kan du være følsom over for arbejdsmæssigt stress eller indtagelse af større mængder alkohol.
  2. Dine tidlige advarselstegn, dvs. det sæt af særlige, tidlige symptomer og ændringer i din adfærd, der for dig kan være et varsel om, at en episode er på vej. Tidlige tegn ved depression kan være, at du savner energi, mister selvtillid og er træt, mens advarselstegn på mani kan være, at du har mere energi, øget selvfølelse og mindre behov for søvn.
  3. Handleplan, dvs. en plan for, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre, hvis du udsættes for stress eller udvikler tidlige advarselstegn. En hurtig indsats i form af medicinjustering og regulering af dit aktivitetsniveau kan vise sig at være yderst effektiv og forhindre  udviklingen af en sygdomsepisode. Handleplanen kan med fordel indeholde en oversigt over adresser og telefonnumre på steder, du og dine pårørende kan kontakte i akutte situationer.

/opr. version fra 2010, DepressionsForeningen

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Udgivet i Om bipolar lidelse