2 mia. ekstra til psykiatrien

Psykiatrien halter stadig voldsom efter behandlingen af somatiske sygdomme. Med 2 mia. ekstra vil man kunne komme et godt stykke i den rigtige retning.

DepressionsForeningen er særligt glad for, at SF har stort fokus på en styrkelse af behandlingen af de ikke-psykotiske område, som er oversete. En styrkelse af behandlingen på dette område, vil kunne forebygge alvorlige og langvarige psykiske lidelser hos personer uden for arbejdsmarkedet, uden for familielivet og med meget lav livskvalitet.

Det er en rigtig god ide at sætte tidligt – og mere effektivt ind. Derfor støtter DepressionsForeningen:

  • Etableringen af stressklinikker for borgere med stress eller lettere depressioner.

Stress og depression kan behandles og man bør tage fat i det hurtigst muligt. Med god vejledning, coaching og dialog med bla. Arbejdspladsen er det muligt at undgår egentligt psykiatrisk og terapeutisk behandling. Etablering af disse klinikker vil formentlig kunne tage noget af presset på lægebesøg og til en vis grad ventelisterne til psykologbehandlingen. DepressionsForeningen stiller sig gerne til rådighed i forhold udviklingen af disse klinikker, tilbyde vores viden og erfaringer på området.

  • Øget adgang til psykologhjælp for børn og unge med ikke-psykotiske psykiske lidelser som angst og depression. Det er helt uforståeligt, at børn og unge ikke kan få støtte til psykologhjælp – når mange voksne kan.

Det er ret ujævnt, hvad børn, med angst og depression bliver tilbud af behandling. Mange steder afvises de af børne-ungepsykiatrien og kun få kommuner har specialiserede tilbud til denne gruppe.

Konsekvenserne ved den manglende behandling og det med et forlænget og forværret sygdomsforløb kan være katastrofale. Større end for voksne. Det er i de tidlige år af livet, personligheden og evnen til at klare sig gennem livet udvikles. Det må IKKE være økonomien, der afgør om man får en god og mentalt sund start på livet.

 

I DepressionsForeningen havde vi gerne set, at SF i forhold til behandlingen af unge med angst og depression, havde ladet sig inspirere af deres eget forslag til styrkelse af behandlingen af misbrugere og spiseforstyrrelse. Dvs bede kommuner og region om i fællesskab at etablere et ambulant tværfagligt team i hver region, der kan lave både opsøgende og behandlende indsats over for unge med angst og depression.

For yderligere information kontakt:

Sekretariatchef Kasper Tingkær 31351838

 

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin