“Hvis jeg gjorde alvor af mine selvmordstanker, skulle jeg ikke kæmpe mere”

Jeg blev i sin tid depressiv efter et trafikuheld, hvor jeg kom til at gå hjemme og ikke længere kunne arbejde. Jeg havde selvmordstanker, mens depressionen var allerværst, og inden jeg kom i behandling.

Det føltes på nogle punkter befriende, for hvis jeg gjorde alvor af mine selvmordstanker, skulle jeg ikke kæmpe mere. Jeg ville heller ikke være en byrde for mine omgivelser.

Da det var værst, var jeg slet ikke bevidst om, hvad det gjorde ved dem, der holdt af mig. Jeg var så opslugt af den dårlige situation, jeg var i. Det var ikke fordi, jeg ønskede at dø, men mere fordi døden var en vej ud af den forfærdelige situation. Jeg gjorde mig nærmest ingen overvejelser imod. Her var der noget, jeg selv kunne bestemme, når nu min fysiske sygdom var skyld i, at jeg ingen selvbestemmelse havde.

“VÆLG LIVET” – tema i næste Balance, som udkommer 15. dec. Bliv medlem og få Balance gratis med posten.

Jeg er sluppet af med selvmordstankerne med medicin og samtaleterapi. Selvom jeg ikke længere tænker på selvmord, så ved jeg, at der ikke skal så meget til at få mig derud igen. Jeg ved, det er en balancegang, og jeg har fået rigtig stor forståelse for, hvorfor nogen vælger at begå selvmord. Det er i mine øjne ikke en egoistisk handling. Man gør det, fordi man ikke længere vil være en belastning for andre, med alt det man kæmper imod.

Inges råd til andre med selvmordstanker

  • Find en, du er tryg ved og tal om det.
  • Opsøg hjælp. Formår du det ikke selv, så lad andre hjælpe dig.
  • Bliver du først ligeglad med livet, så prøv at forestil dig alt det, du kan komme til at gå glip af, hvis du ikke er her.

 

 

Læs også:
“Tvangstanken kørte på repeat i mit hoved: Jeg er nødt til at tage livet af mig”

“Jeg overvejede at skære mine pulsårer over”

“Der er noget, der overtager min hjerne og beordrer mig til at dø”

Selvmordstanker? Få hjælp her!

Artiklen er en del af  “VÆLG LIVET”, temaet i næsten udgave af Balance. Som optakt bringer vi en række personlige historier om livet med selvmord. Teksten er udelukkende udtryk for fortællerens holdning. 

 

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin