Polariseret sygdomsdebat!

Information 20 01 2014 TopUddrag af ledende artikel fra INFORMATION Tirsdag d. 21. januar 2014, s. 24

Debatten om brugen af psykofarmaka er det seneste eksempel på en trist udvikling i den måde, vi taler om sygdomme og medicin på. Kritikerne af medicinalindustrien og den relativt medicinglade praksis, som mange danske læger følger, er blevet stadig mere skingre – og det samme er medicinens fortalere.   Fordi Gøtzsche var unødigt skinger, blev modsvaret et helhjertet forsvar for psykofarmaka.

Medicinen er livsnødvendig for mange mennesker, sagde lægerne, hvilket selvsagt er sandt.

Gøtzsche blev beskyldt for at være med til at tegne et skræmmebillede af psykofarmakas dårligdomme, som kan medvirke til at syge mennesker stopper med at tage medicin, hvilket kan være direkte farligt. Fortalerne for medicin fremstilles som industriens forlængede arm og kritikerne som paranoide konspirationsteoretikere. Læger med et mere holistisk syn på tingene føler, at de ikke bliver accepteret af deres kolleger, selv om de ofte kan have en pointe i deres anderledes tilgang til tingene – omvendt føler de læger, som har et samarbejde med industrien, at de bliver udstillet i offentligheden som utroværdige, hvilket langt fra altid behøver at være tilfældet. …

Gøtzsches kronik satte ellers fokus på noget vigtigt, nemlig at alt for mange med stress, angst og let depression kun bliver behandlet med medicin og ikke med terapi.

I lørdags talte Information med Karin, som i 15 år – tilsyneladende ureflekteret – har fået fornyet recepten på lykkepiller, uden at der er blevet gjort noget for at hjælpe hende ud af sin sygdom. Det er helt indlysende et problem, at der i en travl hverdag hos en praktiserende læge ikke er tid og overskud til at få talt de egentlige problemer igennem og til at få trappet brugen af lykkepiller ned. …

Det er også et problem, at psykiatrien generelt ikke er prioriteret specielt højt. Andre sygdomme har i årevis tiltrukket sig opmærksomheden og pengene. Information har tidligere beskrevet, at selv om der er sket en stigning på 58 procent i antallet af patienter i psykiatrien, er pengene til området ikke fulgt med. Fra 2000 til 2011 er bevillingerne til psykiatrien kun steget med 15 procent. Det regnestykke giver selvsagt store udfordringer. Som klinikchefen på Psykiatrisk Center Hvidovre sagde i lørdagens avis, så arbejder psykiatere ud fra tre ben: en medicinsk, en terapeutisk og en social tilgang. Men hvad er nemmest: At udskrive en recept på et præparat, som kan holde en sygdom i skak – eller at gå i gang med et terapiforløb samt sætte sig ind i patientens liv og forsøge at ændre nogle de problemskabende faktorer – en voldelig ægtefælde, et alkoholmisbrug, ensomhed? Der er et stykke vej fra praksis til den ideelle behandling i dag. Det havde været godt, hvis Peter Gøtzsches kronik havde sat gang i en debat om, hvordan man kan gøre det bedre. Det blev bare aldrig omdrejningspunktet.

Lederskribent: ville

Uddrag af ledende artikel fra INFORMATION
Tirsdag d. 21. januar 2014, s. 24

 

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Udgivet i Nyheder

Kurv

Her kan du betale med dankort