Kognitive vanskeligheder ved depression og bipolar lidelse

I de seneste år er der kommet øget fokus på, at mennesker med depression eller bipolar lidelse hyppigt – og i højere grad end tidligere antaget – har udtalte kognitive vanskeligheder, dvs. problemer med den måde, deres tænkning fungerer på. Mens nogle primært har kognitivt besvær under en depression, mani eller blandingstilstand , oplever andre vedvarende problemer med tænkningen i måneder eller år, efter at stemningslejet er blevet normalt.

Af psykolog Louise Meldgaard Bruun og psykolog Krista Nielsen Straarup

Hvad er kognitive vanskeligheder?
Den faglige betegnelse for tænkning er kognition. Vores tænkning er bygget op af forskellige kognitive funktioner, der bl.a. omfatter evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer. Hvis en eller flere af tænkningens funktioner er forstyrret markant gennem en periode, taler man om, at en person har kognitive vanskeligheder. I praksis kan det vise sig ved, at personen har meget svært ved at målrette og fastholde sin opmærksomhed og oplever stort besvær med at igangsætte, gennemføre og afslutte aktiviteter. Det er i denne sammenhæng væsentligt at skelne kognition fra intelligens. Kognitive vanskeligheder ændrer ikke en persons grundlæggende intelligens, men kan gøre det svært for personen at udnytte sin begavelse optimalt.

Vanskeligheder med tænkningen under depression og mani

I forbindelse med depression oplever mange, at de har svært ved at huske aftaler og fastholde opmærksomheden f.eks. i forbindelse med samtaler eller tv-udsendelser.  Almindelige daglige gøremål som indkøb, rengøring og madlavning er vanskeligere at overskue end normalt. Opgaver i forbindelse med arbejde, uddannelse og fritid bliver ligeledes sværere at gennemføre.
Under en mani er det svært at fastholde opmærksomheden på det, man er i gang med og at hæmme impulsen til at følge umiddelbare idéer og indskydelser, ligesom det er vanskeligt at overskue valgsituationer og træffe hensigtsmæssige beslutninger.

Vedvarende kognitive vanskeligheder

Mens nogle personer med tilbagevendende depression eller bipolar lidelse primært har vanskeligheder med tænkningen under en depression eller mani, har andre vedvarende kognitivt besvær i uger eller måneder, efter at stemningslejet er blevet stabilt. Dette kan bekræftes af såvel videnskabelige undersøgelser som af personlige udsagn fra mennesker med depression eller bipolar lidelse. En kvinde fortæller:

“Efter min tredje depression var det svært at fungere helt optimalt på arbejdet det første halve år, selv om jeg humørmæssigt havde det ok. Jeg glemte mange ting, blev hurtigere træt, havde sværere ved at overskue alle mine opgaver og følte mig hurtigere stresset.  Først troede jeg, at det var bivirkninger af medicinen. Men så fortalte min psykiater, at mine problemer var udtryk for kognitive vanskeligheder, og at det er almindelige følgevirkninger ved periodisk depression.”

Omfanget af kognitive vanskeligheder afhænger af flere forhold, herunder sygdomsepisodernes type, sværhedsgrad, antal og varighed. Undersøgelser tyder på, at vanskelighederne har tendens til at forværres desto flere og desto sværere episoder, der har været. Vedvarende kognitivt besvær er forbundet med en øget sårbarhed over for forskellige former for stress og belastning og kan i sig selv udgøre en sårbarhed for at udvikle nye sygdomsepisoder.


Konsekvenser for hverdagen

Kognitive vanskeligheder påvirker i høj grad evnen til at fungere i dagligdagen, passe et arbejde eller gennemføre en uddannelse. Det kan være svært at følge med i samtaler, læse en avis, foretage indkøb, huske beskeder, lave mad, og i det hele taget være svært at planlægge og udføre almindelige gøremål. Problemerne kan give anledning til selvbebrejdelser og skamfølelse over ikke at leve op til egne og andres forventninger om, hvad man skal kunne i hjemmet, på uddannelsen og på jobbet. Vanskeligheder med tænkningen kommer ofte til at udgøre et ”usynligt handicap”. Såvel den ramte som omgivelserne kan fejlagtigt komme til at tolke kognitivt besvær som udtryk for dumhed, dovenhed og manglende engagement og vilje.

Udredning af kognitive vanskeligheder

Hvis en person har vedvarende kognitivt besvær, er det hensigtsmæssigt, at vanskelighederne udredes. En vurdering af det kognitive funktionsniveau kan bidrage til at afklare, hvilke krav og forventninger, det er realistisk at stille til personen.  Der er forskellige metoder til at udrede kognitive vanskeligheder. Behandleren kan gennem grundige samtaler med den ramte søge at afdække problemerne og få et mere præcist billede af, hvornår og i hvilke situationer de optræder. Det er vigtigt at inddrage pårørende, der kan supplere med oplysninger om den ramtes aktuelle og tidligere måde at fungere på. I nogle tilfælde er der behov for en mere grundig udredning af de kognitive vanskeligheder i form af en neuropsykologisk undersøgelse, der laves i samarbejde med en psykolog. Undersøgelsen består af et interview og en række forskellige test.

Kan kognitive vanskeligheder afhjælpes?
I disse år rettes opmærksomheden mod udvikling af medicinske, psykologiske og miljøterapeutiske behandlingsmetoder, der dels kan tage højde for patienternes kognitive vanskeligheder, dels kan søge at afhjælpe vanskelighederne. Det er på nuværende tidspunkt muligt at opstille nogle generelle anbefalinger for, hvordan man kan håndtere kognitivt besvær. Forudsætningen for at kunne forholde sig hensigtsmæssigt er, at man indser, at man har vanskelighederne. Erkendelsen er ofte en langvarig og krævende proces, men den kan hjælpes på vej af information, samtaler med behandlere, pårørende og andre ramte samt eventuelt en neuropsykologisk undersøgelse.
Helt overordnet er det vigtigt at blive opmærksom på, hvordan man fungerer under forskellige forhold. Hvilket tidspunkt i løbet af dagen fungerer man bedst mentalt? Hvad betyder mangel på søvn og hvile for tænkningen? Hvilken effekt har ro, pauser og hvil? Hvilken indflydelse har stress på evnen til at være opmærksom, huske ting og skabe overblik? På baggrund af egne erfaringer kan man så begynde at opbygge nogle rutiner og vaner, hvor der tages højde for de vanskeligheder, man oplever. For en person, der er ”skarpest” og fungerer bedst om formiddagen, kan krævende mentale opgaver som eksempelvis udfyldelse af selvangivelse udføres på dette tidspunkt af dagen.

Forståelse og støtte fra omgivelserne

Det kræver et vist følelsesmæssigt overskud at skulle gøre noget ved kognitive vanskeligheder, ligesom der er behov for støtte fra omgivelserne. Det er vigtigt, at personer i den nærmeste familie og omgangskreds har kendskab til og forståelse for vanskelighederne. Hvis den ramte har problemer med opmærksomheden, kan omgivelserne hjælpe ved at gentage vigtige informationer eller skrive dem ned. Når den ramte har vanskeligheder med initiativ, overblik og gennemførelse af aktiviteter, kan pårørende give støtte til planlægning, igangsætning og udførelse af konkrete opgaver og gøremål, f.eks. husarbejde, indkøb, havearbejde osv.

Reference:
Bruun, L.M. og Straarup, K.N.: Når opmærksomheden svigter. Kognitive vanskeligheder ved depression og bipolar lidelse. Eli Lilly A/S og Boehringer A/S. København. 2008. 58 sider. Bogen kan rekvireres gratis hos egen læge.

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Udgivet i Generelle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*