LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION – for unge

Komitéen for Sundhedsoplysnings succesfulde kursus ”Lær at Tackle Angst og Depression” er nu på vej i en udgave målrettet unge.

Programmet vil give kommunerne et efterspurgt redskab til unge med psykiske udfordringer, så de får det bedre og forbliver i uddannelse eller job. 49 kommuner har allerede positive erfaringer med LÆR AT TACKLE angst og depression for voksne, og mange udtrykker glæde over det kommende tilbud til de helt unge.

Kommunerne har oplevet et behov for et tilbud til unge med angst og depression. Nogle kommuner har afprøvet LÆR AT TACKLE angst og depression for voksne, men ser frem til at det nye program imødekommer specifikke behov for unge mellem 15 og 25 år.

” Flere og flere unge oplever angst og depression, og tidlig indsats er vigtigt. Men vi har manglet en indsats. Derfor falder det nye ungekursus på et virkeligt tørt sted.”
Anne Birkedal Nielsen, sundhedskonsulent i Køge Kommuneangstogdepression_pu_weblille

LÆR AT TACKLE angst og depression bygger på kognitiv indlæringspsykologi. Programmet er udviklet på Stanford Universitet på baggrund af erfaringer med sygdomsspecifikke kurser for patienter med kronisk sygdom. I Danmark er Komiteen for Sundhedsoplysning ansvarlig for kurserne.

LÆR AT TACKLE angst og depression har tidligere vist at kunne reducere angst og depression blandt voksne. En mindre undersøgelse indikerer, at samme indsats fungerer for unge og potentielt forebygger frafald på ungeuddannelserne. På et testkursus fik de unge fx redskaber til at tackle deres angst og depression, så de kom ud af social isolation eller fik mod på at søge en læreplads eller fortsætte deres uddannelse

Ungeprojektet pilotafprøves i løbet af 2017 i 25 kommuner og vil være færdigevalueret og klar til national udbredelse i 2019.

 

Kilde: Komitéen for Sundhedsoplysning   Logo_CMYK 

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Udgivet i Nyheder