Sofie Abildgaard Skau

SofieAbildgaardSkauMit navn er Sofie, jeg er 29 år og bor i Nørresundby. Til daglig er arbejder jeg ved en stor it-virksomhed i Aalborg.

I 2012 blev min mor ramt af en svær depression. I den forbindelse startede jeg Aalborgs selvhjælpsgruppe for pårørende i DepressionsForeningen. Siden efteråret 2014 har jeg været tovholder i Satsningsby Aalborg og forsøger ad den vej at skabe mere kendskab til DepressionsForeningen i Nordjylland. Der er blevet gjort mange tiltag siden – vi har bl.a. deltaget på Nibe Festival og startet nye selvhjælpsgrupper i Frederikshavn. Derudover deltager vi i de nationale kampagner for depression og bipolar lidelse og afholder årligt to foredrag. Med disse forskellige typer tiltag forsøger vi at favne så bredt som muligt.

Jeg stiller igen op som suppleant til bestyrelsen, da jeg mener at kunne bidrage positivt til at skabe større åbenhed om depression og bipolar lidelse, samt sætte fokus på de pårørende, som jeg ser som en meget vigtig ressource. Det er vigtigt for mig, at DepressionsForeningen kommer bredt ud, hvilket er muligt, når bestyrelsen er sammensat på tværs af landet.

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin