“Jeg fik lyst til at opgive alt og følte ikke, jeg var god nok”

Jeg begik mit første selvmordsforsøg som 13-årig. Det var en aften, hvor jeg var rigtig træt af det hele og ikke følte mig velkommen. Der var sket en masse i mit liv, som jeg ikke selv kunne håndtere. Derfor føltes det som den nemmeste måde at gøre noget ved det. Jeg tog 12-14 piller, men der skete ikke andet, end at jeg var lidt skæv dagen efter.

I 2016 (nu 26 år) fik jeg det rigtig skidt igen. Jeg havde fast arbejde i en fantastisk butik på tredje år. Jeg tillod mig kun at have det skidt, når jeg var alene. Jeg ønskede ikke, at andre skulle vide det – slet ikke som mor til tre børn.

Græd mig selv i søvn
I starten af 2017 indså jeg, at jeg havde brug for noget hjælp. Jeg var dog i tvivl om, hvordan jeg skulle forklare, hvordan jeg havde det. Efter et langt tilløb tog jeg mod til mig og ringede til min læge. Hos lægen forklarede jeg, at jeg ville ønske, at jeg kunne sige mit arbejde op og forsvinde fra det hele. Hun mente, jeg var udkørt, og jeg blev sygemeldt fra mit arbejde i tre uger. Allerede efter en uge vendte jeg tilbage. Og det på trods af at jeg pga. selvmordstanker græd mig selv i søvn hver aften, og hver dag inden jeg skulle på arbejde. Men jeg kunne slet ikke finde ud af at være derhjemme. Tankerne kørte rundt.

“VÆLG LIVET” – tema i næste Balance, som udkommer 15. dec. Bliv medlem og få Balance gratis med posten.

Mine tanker drev mig langt ud. Jeg ville allerhelst bare ligge mig til at sove og ikke vågne op igen. Det var forfærdeligt. Jeg husker særligt en dag, hvor jeg blev hjemme fra arbejde. Jeg begyndte at høre én kalde på mig og følte, at der var en efter mig. Jeg blev forskrækket over den mindste lyd og ledte hele huset igennem. Samtidig havde jeg låst dørene og rullet alle gardiner for. Det endte med, at jeg blev sygemeldt på deltid og startede hos en psykolog. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at være der for min familie, men de begyndte også at kunne mærke, at jeg ikke havde det godt. Til sidst blev jeg opsagt af mit arbejde. På det tidspunkt kunne jeg ingenting. Min krop var træt, jeg var træt, og jeg følte også, at det var bedst for begge parter, at jeg blev hjemme.

Psykotisk tilstand
Den dag, jeg blev opsagt, kom jeg i en form for psykotisk tilstand. Jeg fik lyst til at opgive alt, og følte ikke, jeg var god nok. Hjemme i køkkenet tog jeg en slagterkniv og lagde den tæt ind til min hovedpulsåre. I det samme brød jeg fuldstændig sammen og ringede efter hjælp hos en af mine bekendte.

Jeg har ikke så ofte selvmordstanker som tidligere. Jeg har det bedre, men jeg har det ikke godt. Jeg får hjælp til min depression, og der er nogle fantastisk fagpersoner, der tager sig godt af mig med både medicin og samtaler. Jeg får blandt andet antipsykotisk medicin, besøger min læge hver uge, har en aftale med en sygeplejerske en til to gange om ugen og min psykiater hver 14. dag. Jeg er også flere gange blevet tilbudt at komme på psykiatrisk skadestue, men takket nej, så jeg kan passe familien derhjemme.

Heldigvis gjorde jeg ikke alvor af mine selvmordstanker. Som min psykiater siger til mig: “Dine tanker er dine tanker, og dem kan du ikke tage dig af”. Jeg håber og tror på, at der snart kommer lys for enden af tunnelen.

Gode råd til andre med selvmordstanker

  • Søg hjælp! Selvom det er enorm svært. De vil dig kun det bedste.
  • Jeg er også rigtig glad for at skrive dagbog og få tankerne ned på papir.

Læs også

“Tvangstanken kørte på repeat i mit hoved: Jeg er nødt til at tage livet af mig”

“Jeg overvejede at skære mine pulsårer over”

“Der er noget, der overtager min hjerne og beordrer mig til at dø”

“Hvis jeg gjorde alvor af mine selvmordstanker, skulle jeg ikke kæmpe mere”

Selvmordstanker? Få hjælp her!

Artiklen er en del af  “VÆLG LIVET”, temaet i næsten udgave af Balance. Som optakt bringer vi en række personlige historier om livet med selvmord. Teksten er udelukkende udtryk for fortællerens holdning. 

 

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Udgivet i Nyheder