Vær åben om det afgørende

Kommunikationen er vigtig, men også svær når man vender tilbage til arbejdspladsen efter en sygemelding med en psykisk sygdom. Psykolog Morten Kallehauge fra Arbejdsmiljø København rådgiver derfor ofte folk til at holde sig til det helt konkrete og nødvendige – særligt i den sårbare begyndelse.

titel_billede

Hvad skal jeg sige?” er en af de bekymringer, der fylder meget, når man skal vende tilbage til arbejde efter en sygemelding med psykisk sygdom. Som psykolog i Tidlig Indsats under Arbejdsmiljø København har Morten Kallehauge talt med rigtig mange mennesker, der spekulerer rigtig meget på netop øjeblikket, hvor de igen træder ind ad døren til arbejdspladsen og skal gense kollegaerne. ”Folk er ikke så bekymrede for at blive skammet ud eller for at møde fordomme. De er faktisk mere bekymrede for at blive mødt med omsorgsfulde spørgsmål, som er svære at svare på. Mange er stadig på et skrøbeligt sted og er måske bange for at blive berørt og få en uønsket reaktion foran kollegaerne. En ting er selvfølgelig, hvis der er én kollega, der spørger. Men hvad nu hvis man er i et team på 15, og de alle kommer og spørger: ”Hvordan har du det?”. Stor opmærksomhed og mange spørgsmål kan virke meget overvældende i starten,” fortæller han.

Kommunikér på forhånd
Den situation kan man ifølge Morten Kallehauge være med til skåne sig selv for – med afgørende hjælp fra sin leder. Den gode opstart skal nemlig planlægges udførligt sammen med arbejdsgiveren, der har det overordnede ansvar for processen. Ud over at få aftalt det rent praktiske om f.eks. timetal, arbejdsbyrde og opgaver i opstarten, er det ifølge Kallehauge vigtigt at få aftalt præcis, hvad der bliver kommunikeret ud til kollegaerne, inden man starter – både om de vilkår, man starter under, men også om, hvordan de bedst forholder sig. ”For de fleste er det en ret stor lettelse at vide, at noget bliver kommunikeret ud, inden de kommer. Hvis man for eksempel ikke har brug for at blive mødt med alt for mange spørgsmål i starten, er det en rigtig god idé, at lederen melder det ud på forhånd. Det forstår kollegaerne jo godt, når de får det at vide. Men hvis man intet får at vide, vil mange jo være bange for at blive opfattet som en, der tager afstand, når man f.eks. ikke spørger ind,” forklarer Morten Kallehauge.

Arbejdsevnen i centrum
Præcis, hvad man skal fortælle eller undlade at fortælle, afhænger af virksomhedskulturen, forholdet til kollegaerne og selvfølgelig den ramte selv. Nogen ønsker for eksempel ikke at sætte det præcise navn på sygdommen over for kollegaer, og det er ifølge Kallehauge fuldstændig i orden. Faktisk mener han, at der kan være en vigtig pointe i – særligt i begyndelsen – at skelne skarpt mellem sygdommen og arbejdsevnen, når man kommunikerer om sin sårbarhed i forhold til arbejdspladsen: ”Sygdom er alt det, der handler om, hvordan man har det, og hvordan man er ramt, og det trækker let tråde ind i nogle mere private dele af ens liv. Hvis man taler om arbejdsevnen, handler det helt konkret om, hvad man kan, og hvad man ikke kan. At man for eksempel ikke husker så godt, eller stadig har svært ved at overskue en stor kontaktflade. Det er det ens leder og kollegaer har brug for at vide, så man kan tilrettelægge arbejdet efter det,” forklarer Morten Kallehauge. Han opfordrer til, at man taler rigtig meget med sin leder om netop arbejdsevnen, så man kan justere arbejdsforholdene løbende.

En overskuelig ramme
Den skarpe opdeling mellem sygdom og arbejdsevne handler ikke om en frygt for at betræde tabubelagt land, men om at gøre opstarten så enkel og tryg som mulig for den, der vender tilbage. ”Det giver et overskueligt område at tale inden for, som ikke bliver så sårbart. Mange vil jo på et tidspunkt fortælle mere om for eksempel, hvad det er, man har været sygemeldt med. Min pointe er bare, at det behøver man faktisk ikke. Hvis man kan tale om alt det andet, er det ikke nødvendigt at give det et navn,” understreger han. I løbet af sit 8 år lange arbejde med mennesker på vej tilbage, har Morten Kallehauge mødt flere eksempler, der har bekræftet ham i fordelene ved at holde tingene adskilt til en start. Jeg har talt med folk, der er kommet til at fortryde ting, de har delt med f.eks. en leder eller kollega.Bagefter skal man jo være professionelle sammen igen, og så kan det være svært at gå tilbage,” siger han. Samtidig understreger han, at det er
vigtigt også at få vendt sygdomsdelen sideløbende med opstarten med f.eks. sin psykolog eller en anden behandler eller rådgiver, der også vil kunne hjælpe med at finde den rigtige balance i dialogen med arbejdspladsen.

Ledelsens ansvar
Åbenhed er ifølge Morten Kallehauge et vigtigt redskab i forebyggelsen og håndteringen af den stadig voksende forekomst af sygemeldinger med lidelser som stress, angst og depression. Men han understreger, at den generelle åbenhed på arbejdspladsen omkring psykisk sygdom ikke er den enkelte sygdomsramtes, men ledelsens ansvar. Og som arbejdsplads gør man i hans optik klogt i at praktisere denne åbenhed ved netop at have klare linjer for, hvordan man håndterer medarbejdere, som går ned. Som Kallehauge pointerer: ”Som medarbejder betyder det noget at vide, at arbejdspladsen gør en stor indsats for at fastholde og hjælpe sygemeldte kolleger tilbage. Det giver en vis tryghed og skaber en slags fællesskab omkring at: vi er sådan en arbejdsplads, der tager et ansvar og hjælper, når en medarbejder går ned.” ■

Tre tips om tilbagevenden

tip1   tip2   tip3

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Etiket: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,