Antidepressive midler danner nye hjerneceller

Antidepressive medicin aktiverer en bestemt receptor, der er ansvarlig for, at stamceller udvikler sig til nye hjerneceller, viser ny forskning. Det kan hjælpe forskere til at udvikle bedre og mere effektive lægemidler mod depression, skriver Dagens Medicin.

Regulerer protein for dannelsen af nye hjerneceller

Tidligere studier har vist, at tricykliske antidepressiver og SSRI præparater danner nye hjerneceller, men hidtil har man ikke vidst, hvordan det sker.

Forskerne i dette studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Molecular Psychiatry, undersøgte effekten af antidepressiver på hjerne-stamceller i laboratoriet og fandt, at lægemidlerne regulerer glucocorticoid receptoren (GR), hvilket dermed viser sig at være et afgørende protein for udviklingen af stamceller til nye hjerneceller.

Depressive patienter har en begrænset evne til at udvikle nye hjerneceller, og forskere formoder, at dette er medvirkende til de invaliderende symptomer som dårligt humør og nedsat hukommelse.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at resultaterne kan bruges som udgangspunkt for laboratoriemodel for psykiske lidelser, som kan sikre en mere målrettet og effektiv udvikling af antidepressiv medicin.


Kilde: Dagens medicin 26-4-2011

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*