Søg
Close this search box.

Gå til sektion



Emner



Del artikel

Sociale konsekvenser

To skygger der vinker.

En depression kan udfordre forholdet til venner, familie og andre. Man kan føle sig svigtet, opleve manglende forståelse eller ligefrem føle sig mistænkeliggjort af venner og familie. I langt de fleste sociale relationer forventer vi at få nogenlunde det samme, som vi giver.

Det vil sige, når vi giver opmærksomhed, kærlighed, omsorg eller hjælp til vores venner, forventer vi at modtage det samme. Hvis man oplever, at man giver meget mere end man modtager, kan der opstå en ulighed. Det vil udfordre de fleste relationer.

Som depressionsramt har man meget lidt socialt overskud at give af. Man er træt, kan ikke overskue hverdagen og ender med at trække sig fra sociale aftaler. Tankerne kan være tunge og langsomme, og det kan føles svært at følge med i samtaler. Mange føler, at de ikke kan bidrage med noget i sociale sammenhænge, og at det derfor er lettere for alle, hvis de slet ikke deltager. 

For mange mennesker med depression er det derfor en udfordring at holde fast i sine relationer. Det er normalt at føle, at man skuffer venner, bekendte og familie. Problemer og selvbebrejdelse giver en oplevelse af social utilstrækkelighed, hvor man føler, at man ikke er eller gør nok for andre.

Vigtigt med relationer

Det er dog meget vigtigt at holde fast i sine relationer. For mange er de sociale relationer altafgørende for at vende tilbage til en bedre tilværelse. Det er også vigtigt at italesætte og være ærlig om sine problemer, og hvorfor man ikke kan give lige så meget, som man plejer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyheder om depression og bipolar lidelse, gode råd, inspirerende artikler og personlige fortællinger i din indbakke.

Seneste nyhedsbreve