Bedøvelsesmiddel kan hjælpe depressionsramte

Til akut behandling af depressionspatienter kan bedøvelsesmidlet Ketamin være en mulighed for kortvarig behandling. Midlet bruges som bedøvelsesmiddel hos børn og dyr, men forskere har fundet at stoffet også kan hjælpe synapseforbindelser mellem hjerneceller, der ellers har været ødelagt af depressioner. Ketamin aktiverer udskillelsen af neurotransmitterstoffet glutamat.

Fordelen ved denne akutbehandling er, at den sætter ind på få timer og at den kan lindre hos både kronisk depressive og tidligere behandlingsresistente depressive patienter.

Virker en uges tid af gangen

Malurt i bægeret er, at depressionssymptomerne kommer tilbage efter 7-10 dage. Desuden er det vigtigt, at Ketamin gives i små doser. Store doser kan føre til psykotiske tilstande.

 

Om Ketamin er tilladt i brug i Danmark for depressive tilstande vides endnu ikke. De foreløbige resultater af 10 års forskning er offentliggjort i tidsskriftet Science 2012: 338(6108): 68-72 “Synaptic Dysfunction in Depression: Potential Therapeutic Targets”.

 

Kilde: Dagens Medicin nyhedstjeneste 31.10.12 (A.Enevold Grønlund)

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*