FRIVILLIGJOB

Bliv frivillig gruppeleder

Gør en forskel for mennesker med depression eller bipolar lidelse – og styrk dine evner til at formidle og facilitere.

 

Bliv gruppeleder på et gruppeforløb

Vi søger engagerede frivillige til at facilitere et 8-ugers gruppeforløb med fokus på mental sundhed.

Sammen med en makker faciliterer du samtaler, holder korte oplæg og skaber et trygt fællesskab for mennesker, der er ramt af depression eller bipolar lidelse.

Formålet med gruppeforløbet er at give deltagerne:
– Mulighed for at møde andre i samme situation
– Viden og redskaber til at få det bedre
– Et trygt rum til at dele erfaringer om hverdagens udfordringer


Hvad indebærer din rolle?
Som frivillig gruppeleder er du med til at:
– Skabe rammer for et trygt og støttende fællesskab
– Holde korte oplæg om udvalgte temaer og redskaber
– Sætte gang i samtaler og erfaringsudveksling

Du bliver klædt godt på med introduktion og materialer fra DepressionsForeningen, og der er altid to frivillige, der samarbejder om at lede gruppeforløbet.


Hvad får du som frivillig?
Du får:
– En grundig introduktion og sparring undervejs
– Et fast makkerskab og adgang til frivillignetværk
– Mulighed for at udvikle dine kompetencer i facilitering, kommunikation og gruppedynamik
– Erfaring, der kan styrke både din faglighed og dit CV
– Mulighed for at gøre en mærkbar forskel i andre menneskers liv


Hvem søger vi?
Vi søger dig, der:
– Har gode formidlings- og kommunikationsevner
– Har interesse for mental sundhed og ønsker at bruge dine evner til at støtte andre
– Gerne har erfaring eller uddannelse inden for fx psykologi, undervisning, pædagogik, socialt arbejde eller lignende
– Du kan være studerende, i job, ledig eller på pension – det vigtigste er, at du brænder for at gøre en forskel.


Praktisk information
– Forløbet varer 8 uger med møder én hverdagsaften om ugen (kl. 19.00–21.00)
– Opstart: Medio september 2025
– Du bliver en del af et team på to gruppeledere per gruppe
– Du modtager materialer, støtte og løbende sparring fra DepressionsForeningen


Er du interesseret?

Så udfyld formularen nedenfor.

Du er velkommen til at kontakte projektleder Hanne Müller på tlf. nr. 53 52 18 38 eller hanne@depressionsforeningen.dk, hvis du har spørgsmål. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

1Område
2Interesse og erfaring
3Kontakt information
Hvilken by ønsker du at være frivillig i? (Flere valg muligt)