Bliv frivillig i DepressionsForeningens seniorklub

Er du interesseret i et meningsfyldt frivilligt arbejde nogle timer om måneden? Vær med til at gøre en forskel for andre og få masser af gode oplevelser og nye relationer som frivillig i DepressionsForeningens nye seniortilbud.  

I Studiestræde 5 ligger Café Blom – et socialt tilbud for mennesker, der har depression, angst, bipolar lidelse eller OCD. Vi ønsker at styrke vores indsats for seniorer over 65 år ved at lave en fast månedlig dag, hvor caféen omdannes til ‘Blom Senior’. Her vil der være oplæg om relevante temaer inden for mental sundhed i seniorlivet, og der vil være tid til gode snakke over en kop kaffe. 

Som frivillig får du:

  • Mulighed for at gøre en reel forskel for andre menneskers liv.
  • Fællesskab med andre frivillige og deltagere. 
  • Erfaring med at arbejde med mennesker, der er ramt af depression, bipolar lidelse, angst eller stress. 
  • Støtte fra DepressionsForeningens sekretariat, så du er godt klædt på. 
  • Adgang til DepressionsForeningens kurser og arrangementer for frivillige. 

 

Vi ønsker, at du som frivillig: 

  • Er imødekommende over for deltagerne og vil skabe et miljø, hvor der er en rar og behagelig atmosfære. 
  • Er positiv, initiativrig og pålidelig ift. aftaler.
  • Kan være på vagt i Blom Senior den sidste onsdag i måneden i tidsrummet 9.30-12.30. 
  • Er tilknyttet indsatsen i minimum seks måneder.

 

Som frivillig vil du: 

  • Tage imod gæster, og eventuelle oplægsholdere, og give dem en tryg modtagelse.
  • Sørge for det praktiske med at brygge en kande kaffe og åbne og lukke caféen.
  • Deltage i løbende sparingsmøder med projektmedarbejderen.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send en ansøgning ved at udfylde formularen nedenfor. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektmedarbejder Louise Holm Abildgaard på louise@depressionsforeningen.dk eller 93 63 00 09 

Du kan læse mere om Café Blom her:  depressionsforeningen.dk/cafe-blom

Vi glæder os til at høre fra dig!

Udfyld formularen nedenfor ⬇️

Del side: