FRIVILLIGJOB

Bliv frivillig i et strikkefællesskab

Vil du være frivillig i et strikkefællesskab (SocialStrik) for unge med depression, angst og bipolar lidelse?

I Studiestræde 5 ligger Café Blom – et aktivitetshus for mennesker, der har depression, angst, bipolar lidelse, stress eller OCD. Hver anden torsdag holder vi åbent i Blom Ung, hvor unge mellem 20 og 30 år kan møde andre unge, der har erfaringer med psykisk sygdom🧶

Som frivillig i Blom Ung bliver du en del af et ungt og inkluderende team. Sammen udvikler og driver vi stedet som, udover SocialStrik, også tilbyder guidet fælleslæsning, gratis gruppeforløb og faglige oplæg.

Som frivillig i Blom Ung får du: 

  • Erfaring med at udvikle og drive et vigtigt socialt initiativ.
  • Erfaring med at støtte og vejlede andre unge, der er ramt af fx depression, bipolar lidelse, angst eller stress.
  • Menneskelige og faglige kompetencer du kan bruge i dit arbejds- og privatliv.
  • Mulighed for efteruddannelse og supervision.

Vi forventer, at du:  

  • Er mellem 24 og 35 år.
  • Selv kan lide at strikke – det er ikke en forventning, at du er strikkeekspert😊
  • Har en personlig eller faglig baggrund, der giver dig forståelse for livet med depression, angst, bipolar lidelse eller OCD.
  • Er positiv, initiativrig og mødestabil.
  • Kan være på vagt to torsdage om måneden i tidsrummet (15.30-18.30) og deltage i et månedligt frivilligmøde (ca.6 timer om måneden i alt)
  • Gerne vil forpligte dig til at være frivillig i minimum seks måneder.

Opgaver som frivillig: 

  • Drive SocialStrik sammen med andre frivillige og skabe trygge og inkluderende rammer for de unge, der kommer. Fx tage godt imod nye unge, generelt være lyttende og støttende.
  • Åbne og lukke caféen – lave kaffe, gøre klar, tømme opvaskemaskine, lettere oprydning mv.
  • Bidrage til udviklingen af Blom Ung. Fx finde på aktiviteter, arrangementer eller andet.
  • Du har mulighed for at afholde forløb eller workshops for unge i caféen, hvis du har gode idéer og en faglig baggrund til at støtte op om det.

Noget for dig? 

Udfyld formularen nedenunder og fortæl os, hvorfor du vil være en del af vores team.

Du er også meget velkommen til at kontakte projektmedarbejder Louise Holm Abildgaard på louise@depressionsforeningen.dk eller telefon 93 63 00 09, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig! 🌞

Kontaktoplysninger