Bliv frivillig telefonrådgiver


– og gør en forskel for mennesker ramt af depression og bipolar lidelse
At få en depression eller bipolar lidelse er en livsomvæltende situation for mange. Usikkerhed om job, samliv og fremtid kan vælte frem. Som frivillig telefonrådgiver kan du gøre en stor forskel for mennesker i en svær livssituation. Du kan støtte dem i at få øje på muligheder. Du kan styrke deres håb og modet til at tage de første skridt. Du kan inspirere dem til at skabe et mere meningsfyldt liv.
Er det noget du kan se dig selv i? Så er du måske en af DepressionsLiniens nye telefonrådgivere!

Som telefonrådgiver får du erfaringer, du kan bruge både i dit arbejdsliv og privatliv. Du lærer at guide en samtale, du får styrket din evne til at lytte og stille spørgsmål, og du bliver i stand til at håndtere selv meget svære samtaler.

Vores forventninger til dig
Som frivillig telefonrådgiver på DepressionsLinien skal man ikke have en særlig uddannelsesmæssig baggrund. Til gengæld skal man have erfaringer med depression eller bipolar lidelse, enten fra en selv eller ens nærmeste. Man skal også have lyst til at blive en del af et engageret og givende fællesskab med de andre telefonrådgivere.

Derudover skal man som telefonrådgiver:

  • Være fyldt 28 år
  • Være nysgerrig og rummelig
  • Kunne udvise empati og udtrykke anerkendelse
  • Være psykisk robust og have overskud til at støtte andre
  • Kunne tage to vagter af to timers varighed pr. måned
  • Kunne deltage i min. to ud af fire kursusdage om året
  • Kunne arbejde ud fra DepressionsForeningens retningslinjer og værdigrundlag

Du bliver klædt godt på
Nye telefonrådgivere kommer på et introduktionskursus. Her bliver du blandt andet introduceret for vores samtalemodel. Vi arrangerer også fire årlige kursusdage til erfaringsudveksling og efteruddannelse, så oplever at du bliver godt klædt på til opgaven. Som telefonrådgivere kommer du til at indgå i et læringsmiljø, hvor tilgangen er, at man aldrig bliver helt færdiguddannet som telefonrådgiver. For der er altid områder, hvor man kan udvikle sig og blive bedre. Derfor forpligter man sig også som frivillig telefonrådgiver til at deltage i to ud af fire årlige kursusdage. DepressionsForeningen betaler for transport og forplejning i forbindelse med kursusdagene. DepressionsLinien har også tilknyttet en projektleder, der står til rådighed for løbende sparring.

Noget for dig?
Har du lyst til at blive frivillig telefonrådgiver på DepressionsLinien? Vejen hertil går via tre trin:

  1. Kontakt projektleder Hanne Müller på hanne@depressionsforeningen.dk eller telefon 53 52 18 38
  2. Vi sender dig et ansøgningsskema, som du skal udfylde og returnere til os.
  3. Vi svarer dig inden for en uge.

Har du spørgsmål: Ring eller skriv endelig. Vi glæder os til at høre fra dig.

DepressionsLinien er en anonym telefonrådgivning for mennesker, der har fokus på spørgsmål og udfordringer relateret til depression eller bipolar lidelse. Vi får henvendelser både fra mennesker, som selv er ramt. og fra pårørende. Telefonrådgiverne besvarer opkaldene fra deres eget hjem via en mobiltelefon, som DepressionsForeningen stiller til rådighed. DepressionsLinien har åbent alle hverdage i tidsrummet 19-21,
og på sigt er det planen, at åbningstiden også skal omfatte weekendaftener.
Facebooktwitterlinkedin