Blodprøver skal vise vej til den rette behandling

Danske Lundbeck er i front med udviklingen af skræddersyet medicin til depressionsramte, der dog ligger 10 år ude i fremtiden. Professor i farmakologi mener dog allerede, man har stor mulighed for at skræddersy den eksisterende behandling af depression.  

Af Camilla Victoria Marcinkowski, journalist 

Det lyder lovende – specielt hvis man hører til de 40 procent, for hvem antidepressiv medicin har ingen eller minimal effekt: Du får taget en blodprøve, som viser, hvilken type depression, du lider af, samt hvilket lægemiddel, der passer til din biologiske profil og dermed overhovedet vil have effekt på din sygdom.

 

Såkaldt ‘skræddersyet medicin’ handler om at bruge vores øgede viden om genernes rolle i udviklingen af sygdomme – i alt fra kræft og hjertesygdomme til Parkinson og depression – til at vælge den medicin, der virker bedst på den enkelte patient. Resultatet skulle gerne være bedre behandling, hurtigere effekt, færre bivirkninger – og færre udgifter til samfundet.

 

Depression halter bagefter

På kræftområdet har skræddersyet medicin allerede betydet, at man i dag ved hjælp af en blodtest kan vise, om en kvinde med brystkræft vil have gavn af en bestemt medicin (Herceptin). Det kræver, at hun har en bestemt genetisk variation, som kan påvises i en blodtest. I modsætning hertil, hører depression og psykiske lidelser generelt til sygdomme, der er sværere at diagnosticere ved hjælp af biologi og gener alene.

 

Det skyldes ifølge koncernforskningsdirektør i H. Lundbeck, Peter Høngaard Andersen primært to forhold.

– For det første er stadig er debat om, hvorvidt psykiatriske sygdomme overhovedet har noget med biologi at gøre, eller om det beror på ikke-biologiske faktorer, som psykologi og samfundsforhold. For det andet er den biologiske forståelse af hjernesygdomme først for nyligt blevet stor nok til, at man kan forsøge at udvikle skræddersyet medicin mod lidelser som fx depression og skizofreni, fortæller han.

 

Lundbeck, der er blandt verdens førende indenfor udvikling og salg af medicin til sygdomme i CNS (centralnervesystemet), valgte i efteråret at satse på skræddersyet medicin frem for de nuværende one-size-fits-all medicintyper, som fx antidepressiva. Virksomheden er bl.a. ved at udvikle en blodprøve, der kan afgøre, om en patient har depression, hvilken type depression, der er tale om, samt hvilken medicin, patienten vil have gavn af.

– Kun 60-70 procent af patienter med depression har i dag effekt af deres behandling. Det kan bl.a. skyldes, at depression er en uensartet sygdom, og at visse biologiske typer af depression overhovedet ikke kan behandles med de medicintyper, vi har i dag, siger Peter Høngaard Andersen.

 

Lundbeck har allerede identificeret en håndfuld gener, hvis aktivitet i blodet giver mistanke om depression.

– Vi er nået til et punkt, hvor vi kan se, at depression har et defineret biologisk fingeraftryk, altså at biologiske processer i kroppen og hjernen ændres, når man får sygdommen, siger han.

Forventningen er, at en blodprøve i fremtiden vil kunne stille diagnosen depression med 90 procents sikkerhed.

 

10 år frem i tiden

Endnu er Lundbeck ikke klar til at afprøve den nye test i kliniske forsøg. Der går sandsynligvis fem år, før det sker, og dernæst yderligere fem år, inden metoden er færdigudviklet og godkendt. Peter Høngaard Andersen understreger, at teknologien er så kompleks at der aldrig vil blive tale om en hurtig hjemmetest for depression. En psykiatrisk diagnose vil derfor fortsat blive stillet i samspil mellem patient og læge.

– Der bliver tale om en test, som skal analyseres på et laboratorium, men håbet er, at man en gang i fremtiden kan lave en biologisk profil af patienten på baggrund af en blodprøve, som vil kunne hjælpe lægen med at vælge den rigtige behandling til patienten, siger han.

Lundbeck er indtil nu det eneste medicinalselskab i verden, der satser på at udvikle skræddersyet medicin for psykiske sygdomme – også om 10 år vil der være one-size-fits-all medicin på hylderne, siger forskningsdirektøren. Den større viden om biologi og gener betyder dog, at mange patienter vil kunne undgå at skulle afprøve dusinvis af lægemidler – og kombinationer – før de finder noget, der virker.

– Skræddersyet medicin handler også om at finde ud af, hvem der har gavn af de eksisterende lægemidler, siger han.

Fordi der vil gå mindst 10 år, før skræddersyet medicin til depressionsramte lander på apotekernes hylder, er det svært at sætte pris på, hvad behandlingen vil koste. En blodtest vil koste noget, mens nye lægemidler altid koster mere end de gamle. Omvendt er idéen, at patienten – og samfundet som helhed – sparer mange penge og tid på at afprøve lægemidler der ikke virker.

Større grad af individuel behandling
Tænker man lidt bredere end blot på medicin er det allerede muligt i højere grad at individualisere behandlingen af psykiske sygdomme, mener professor på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitet, Claus Møldrup.

– Det kan sagtens lade sig gøre, uden at det bliver hardcore farmakogenetik (skræddersyet medicin). Det handler fx om kommunikationen omkring et produkt, via sms-services eller iPhone applikationer, samt hvordan man bedst muligt støtter og motiverer patienten til at følge en behandling, siger Claus Møldrup, der ser gode muligheder for at få langt mere ud af de standardiserede lægemidler, vi har i dag, hvis man målretter behandlingen af den enkelte patient.

– Lige gyldigt, hvor godt et lægemiddel virker, nytter det jo ikke noget, hvis patienterne ikke putter det i munden. Så selvom man ved, hvem der har gavn af medicin, har man stadigt brug for at individualisere hele set-up’et omkring behandlingen, fx i forhold til kommunikation og motivation af den enkelte patient, mener Claus Møldrup.

 

###

 

BOKS: EU projekt skal sætte gang i udviklingen af skræddersyet medicin mod depression og skizofreni

Et stort EU-projekt ‘NEWMEDS – Novel Methods leading to New Medications in Depression and Schizophrenia’ bringer Europas førende forskere sammen om at ?nde bedre behandlinger mod depression og skizofreni. Projektet vil bl.a. fokusere på, hvordan et lægemiddels effekt i kroppen er bestemt af patientens gener, og hvordan man kan man bruge viden om generne til bedre at vælge den rette medicin til den enkelte patient. Forskerne vil samle blodprøver fra patienter med depression og skizofreni i en stor database, og ved hjælp af disse data skal hver enkelt medicinalvirksomhed få et langt bedre statistisk grundlag at arbejde ud fra, når de udvikler medicin.

NEWMEDS løber over de næste fem år og er ?nansieret af EU med cirka 50 millioner kroner og af Den europæiske lægemiddelindustriforening EFPIA med cirka 100 millioner kroner. De deltagende virksomheder er Lundbeck, AstraZeneca, Eli Lilly, GlaxoSmithKline, Janssen Pharmaceutica, Novartis, Orion, P?zer, Roche, Servier, Wyeth, deCODE, Psynova, SME GABO:mi. De deltagende forskningsinstitutioner er King’s College London (England), Karolinska Institutet (Sverige), University of Cambridge (England), Central Institute of Mental Health (Tyskland), CSIC (Spanien), University of Manchester (England), Bar Ilan University (Israel).

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*