GRATIS

Blom Ung: SocialStrik

Har du lyst til at være en del af et hyggeligt strikkefællesskab med andre unge? Mangler du nogen at dele både strikkeglæden og de gode snakke med? Eller savner du bare et pusterum, hvor du kan være dig selv? 🧶

Kom med til SocialStrik – et strikkefællesskab for unge! 🧶

Torsdag i lige uger mødes vi i Blom Ung om garn og gode snakke – om stort og småt. Her er stemningen rolig og tryg, og der er plads til både grin, stilhed og det, der kan være svært i hverdagen. Du behøver ikke være en erfaren strikker for at deltage – du kan komme, som du er.

Vi inspirerer hinanden, nørder farvevalg, garntyper og opskrifter. Vi hjælper gerne nye strikkere i gang, og du må også gerne hækle ☺️

Om det bliver en karklud, en sweater eller noget helt tredje, er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi er sammen 🫶

Hvornår: SocialStrik foregår torsdage i lige uger kl. 16.00-18.00

Hvor: Blom Ung, Studiestræde 5, st. 1455 København K

Pris og Tilmelding: Gratis – Husk at tilmelde dig her på siden. Du må meget gerne tilmelde dig hver gang, du kommer. På den måde kan vi få fat i dig, hvis vi har brug for at aflyse.

Frederikke, Nina og Iben glæder sig til at byde dig velkommen!🌟

Du er velkommen til at tage en pårørende med de første par gange, og du kan også sende os en mail på louise@depressionsforeningen.dk, hvis du vil aftale med os, at en frivillig tager imod dig ved ankomst. Det kan være en rar måde at ankomme på første gang 😊

Hvad er Blom Ung
Blom Ung er et åbent og gratis tilbud for unge mellem 18 og 30 år, der kender til at have depression, bipolar lidelse, stress, angst eller OCD. I Blom Ung bliver du mødt af andre unge og frivillige i et inkluderende miljø. Torsdage i lige uger holder vi åbent med forskellige sociale aktiviteter, oplæg og workshops. Læs mere på vores Facebook og Instagram ved at klikke på ikonerne nedenfor. Blom Ung drives af DepressionsForeningen.

1Dato
2Kontakt information
Hvilken/hvilke dage vil du med til SocialStrik?