Børn af skizofrene bliver psykisk syge
Næsten
Forskere har længe gået ud fra, at skizofreni er arveligt, men de har bedømt risikoen ud fra gætterier på baggrund af mindre undersøgelser.
Nu har tre danske og en amerikansk forsker gennemgået data fra 2,7 millioner danskere. Resultatet er opsigtsvækkende: To ud af tre børn af skizofrene forældrepar bliver psykisk syge.
Analysen er blandt andet lavet af forskere fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.
Hver fjerde blev skizofren
Forskerne begyndte med udelukkende at undersøge risikoen for, at børnene fik skizofreni. Havde ingen af forældrene sygdommen, var risikoen under én procent. Var den ene forælder syg, steg risikoen til syv procent, men var begge forældre skizofrene, eksploderede den til 27 procent.
Efterfølgende undersøgte de risikoen for, at børnene fik en hvilken som helst psykiatrisk lidelse som for eksempel en depression eller en bipolar lidelse. Nu steg tallet til 67,5 procent.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i Archives of General Psychiatry.
Kilde: Videnskab.dk 15.3.2010
Skriv et svar