Børne-depression

Nogle mennesker påstår at børn ikke kan lide af depression. Det har psykiatere tilbagevist i adskillige år, og nu er forskere ved Odense Universitet gået i gang med at finde årsagerne til børne-depression.

En million kroner fra Lundbeckfonden er givet til Ph.d.studerende Rikke Wesselhöft og professor Niels Bilenberg fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Uvidst hvad der udløser depression hos børn

Både gener og miljø har betydning for, om børn udvikler en depression. ”Vi ved fra et forskningsprojekt i Århus, at vi har en tendens til at overse depressioner hos børn, bl.a. fordi deres symptomer ikke altid ligner voksnes. Om depressionen skyldes forhold under graviditeten, de tidlige leveår eller noget helt andet, kan vi kun gætte på i dag. Med projektet kan vi formodentlig blive klogere på betydningen af de genetiske og miljømæssige påvirkninger og i det hele taget få et klarere billede af hyppigheden af depression hos de syv- til ni-årige børn” siger Rikke Wesselhöft i en pressemeddelelse fra odense Universitetshospital.

Projektet baseres bl.a. på data fra den landsdækkende undersøgelse ”Bedre sundhed for Mor og Barn”, der følger 100.000 mødre og deres børn fra årgang 2001 og 2002. Vi kan forvente at forskerne offentliggør deres første resultater om et par år.

Kilde: Dagens Medicin nyheder 13.8.2010 (Steffen Bang Nielsen)

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*