AKTIVITETSHUS I KØBENHAVN

Velkommen til
Café Blom

Café Blom er et aktivitetshus og frirum for mennesker med stress, angst, depression, bipolar lidelse og OCD.


Dyk ned i vores aktiviteter

Læs her om vores åbne café – vores foredrag, naturture og kreative og sociale arrangementer for alle.

Læs også om vores målrettede tilbud til unge, seniorer og engelsktalende.

Tilbud i Café Blom

Åben café

Café Blom’s Åben Café er et tilbud, hvor du kan møde andre i samme situation som dig selv, der personligt har eller har haft stress, angst, depression, bipolar eller OCD.

Du kan også snakke fortroligt med vores frivillige værter om svære emner.

Café Blom er for dig, der ønsker at mødes med ligesindede i et inkluderende fællesskab. 

Læs artikel om Suzie, der bruger Café Blom som sit fristed.

Foredrag og workshops

I Café Blom kan du tilmelde dig foredrag, som handler om fx stress, angst, depression og livets mentale udfordringer. Vores foredrag giver dig ny indsigt, mulighed for refleksion og konkrete redskaber til din hverdag.

Som udgangspunkt er deltagelse gratis.

Vil du med næste gang? 

Naturture  

Vi tilbyder løbende naturture – hvor du fx kan mærke naturens positive effekter, få ny viden og opleve bål og fællesspisning under åben himmel. Sammen går vi på opdagelse i nærområdets smukke landskaber.

Turene er guidede af erfarne naturentusiaster og/eller fagpersoner. 

Alle er velkomne – deltagelse er gratis, og vi går frem i et roligt tempo, så alle kan være med.

Vil du med næste gang? 

Sociale arrangementer og kulturture

I vores Åbne Café arrangerer vi løbende forskellige sociale arrangementer og kulturture, fx fællesspisning, guidet byvandring, Tivoli-tur, filmaften, museums-rundvisning osv.

Mød op i vores Åbne Café, deltag i fællesskabet og oplev  inspirerende samvær med andre.

Vil du med næste gang? 

Kreativ værksted

Vi arrangerer kreative værksteder, hvor vi slipper tankerne og fordyber os i fx  collage, akvarel eller andre udtryksformer. Der er plads til alle uanset kreative erfaringer.

Vil du med næste gang?

Målrettede tilbud

Blom Ung – Fælleskab for alle mellem 20 og 30 år

Torsdag i lige uger er der åbent i Blom Ung, som er et omsorgsfuldt og inkluderende fællesskab for unge mellem 20 og 30 år. I Blom Ung kan du fx deltage i SocialStrik og Guidet Fælleslæsning.

Vi tilbyder desuden workshops og gruppeforløb, der giver redskaber til at håndtere en hverdag med depression, stress, angst, bipolar lidelse eller OCD.

Åbningstider afhænger af dagens aktiviteter. Læs mere via nedenstående link. 

Blom Collective – International community

Open every Tuesday from 5 – 7.30 pm – Blom Collective is a space for individuals residing in Denmark, who come from diverse global backgrounds and share a common interest in mental health topics.

Our focus centres on personal development, engaging in enrichning conversations, and finding pathways through personal experiences of stress, anxiety or depression and similar states of mind.

Blom Senior – Fællesskab for 65+

To onsdage om måneden  holder vi åbent i Blom Senior, som er et rart og socialt fællesskab for seniorer over 65 år. Vi inviterer indenfor til inspirerende oplæg om mental sundhed i seniorlivet, og der er også tid til en god snak over en kop kaffe.  

Aktiviteter i Café Blom

Året igennem tilbyder vi en bred vifte af spændende aktiviteter, der skaber oplevelser og fællesskab. 

Blom Senior: Julehygge og sang

Blom Senior: Find ro i krop og sind v/ John Mortensen

Blom Ung: Strikkeworkshop med FrejasKnit

Hold dig opdateret på kommende aktiviteter nær dig​

Vil du gerne have besked om kommende aktiviteter i Café Blom? Tilmeld dig her, og modtag løbende opdateringer direkte i din indbakke.

Galleri fra tidligere arrangementer

Uanset om du er til inspirerende foredrag, naturoplevelser, kulturelle udflugter eller kreative udfoldelser, er der noget for enhver. Her er der plads til at lære, opleve og møde nye mennesker i en uformel og hyggelig atmosfære.

Her kan du kontakte os

Telefon

Projektleder:
91 89 88 88

E-mail

Projektleder Café Blom:
frederik@depressionsforeningen.dk

Adresse

Studiestræde 5, stuen, 1455 København K

Åbningstider

Se åbningstider under de enkelte tilbud

I hjertet af København

Tusind tak til alle vores sponsorer