Center for Frivilligt Socialt Arbejde åbner for tilmelding til årets kurser på fredag den 27. februar 2017
Af
Kunne du tænke dig at komme på kursus i krisepsykologi, den motiverende samtale, fundraising, PTSD eller noget helt femte? I morgen fredag den 27. februar åbner Center for Frivilligt Socialt Arbejde for tilmelding til årets kurser, og de har mange spændende kursustilbud, som kunne være interessant for jer.
Du kan gå på opdagelse i årets kursuskatalog ved at følge dette link: http://frivillighed.dk/kurser/kursuskalender
Det er gratis at deltage i langt de fleste kurser, men du skal selv betale din transport til og fra kurset. DepressionsForeningen har desværre ikke mulighed for at refundere dine udlæg. Kurserne afholdes dog i hele landet, så måske der også er noget interessant nær dig. Bemærk, at man som noget nyt også kan deltage i nogle kurser hjemmefra.
Center for Frivilligt Socialt Arbejde gennemgår og godkender hver enkelt tilmelding i forhold til, om man er i målgruppen for det enkelte kursus og forbeholder sig retten til at afvise tilmeldinger. Bemærk, at der opkræves et gebyr på 225 kr., såfremt man melder afbud senere end 14 dage før kurset finder sted. Du hæfter selv for dette beløb. Du kan læse flere praktiske oplysninger her: http://frivillighed.dk/kurser/praktiske-oplysninger
Tilmeldingerne bliver imødekommet i den rækkefølge, centret modtager dem – så tøv ikke, hvis du har lyst til at komme afsted. Der er ofte rift om pladserne.