Compassion – en vej til at forblive et rationelt menneske

Compassion – en vej til at forblive et rationelt menneske

Af Henrik Tingleff & Vibeke Lunding-Gregersen,
Mindwork Psykologisk Center.

En af vores stammoders allerbedste ideer var at rejse sig op på to ben.
Derved opnåede hun en evolutionær fordel, som aldrig er set før eller siden.
Hun betalte med en lille smule hurtighed for et fænomenalt overblik.
De seneste år er det desværre som om, vi er begyndt at lægge os ned på alle fire igen. Sælge ud af arvegodset for en hurtigere sprint på den korte bane.
Problemet er blot, at vi risikerer at miste overblikket og fordelen. Og vi mister trivslen og balancen.

Vi fodrer den primitive hjerne

De fleste af os kender det: En hverdag der består af jonglering af børn og arbejde, korte deadlines, stort arbejdspres, effektiviseringer og organisationsændringer.
Så er der også alt det fede: De projekter vi er dybt passionerede omkring – både hjemme og på arbejdet.
Forfremmelsen vi jager, de rette tagsten, den sunde kost eller de ambitioner, vi hjælper vores børn med at udleve. Samfundet skubber godt til med nedskæringer og fremdriftsreformer. Sådan er livet for rigtig mange af os!
Hertil kommer så, at det moderne samfund og den teknologiske udvikling skaber uendelige og konstante muligheder for sammenligning og konkurrence, der hele tiden presser os videre og videre. Vi er online 24-7, vi flasher fede fotos på Facebook og Instagram om det gode liv, og vi konkurrerer om den sundeste, flotteste eller farverigeste ret på børnehavens “tag en ret med”-buffet!
(Jo; det gør vi altså!)

Udfordringen er bare, at vi slet ikke er designet til det liv!

Vi har en 120 millioner år gammel og dårligt designet hjerne med neurale strukturer, som vi for størstedelens vedkommende deler med både de aber, der rejste sig på to ben – og de krybdyr, padder og pattedyr der herskede før dem. Det er denne gamle hjerne, der skal hjælpe os med at navigere i det moderne samfund. Problemet er, at med menneskehjernen kom ikke kun intelligensen og vores fantastiske evner til at analysere, planlægge, organisere og reflektere. Der kom også selvbevidsthed, bekymringer og katastrofetanker, som i det moderne samfund har fået fantastiske vækstvilkår.

Ubalance i følelsesreguleringen

Resultatet er, at der kommer ubalance i hjernens følelsesregulerende systemer. Vi bliver fanget i kravene om præstationer, performance og resultater på den ene side, og truslen om ikke at slå til, ikke at klare sig, være forkert og falde igennem på den anden side.
Konsekvenserne er til at tage og føle på: Psykiske lidelser som angst og depression har fået karakter af folkesygdomme, og skyld, skam og selvkritik farver vores følelsesliv, og måden vi tænker på om os selv. Alt sammen resultater af vores menneskehjerne, der på mange måder fantastisk – men mest af alt er noget rod.
Og det er ikke vores skyld.

Vi er afhængige af hinanden for at overleve

Menneskedyret er ubetinget det dyr, der fødes allermest ufærdigt, allermest hjælpeløst og med det allerstørste behov for kærlig omsorg. Uden omsorg og tilknytning havde vi ikke overlevet, og vi havde ikke udviklet vores store menneskehjerne. Vi var blevet en evolutionær blindgyde.
Og uden den af omsorgen afledte empati, forståelse, ansvaret og samarbejdet – uden compassion – havde vi ikke vundet evolutionens store kapløb.

Skyld frem for skam

Skyld og skam handler dybest set om vores relationer til andre mennesker og understreger vigtigheden af at være en del af flokken for at overleve.
I skylden er vi ’hos den anden’. Skylden er optaget af den smerte, vi med vores ord og handlinger kan påføre andre mere eller mindre bevidst. Vi er så at sige påvirkede af konsekvenserne for den anden, når vi “føler skyld”. Selvom skyldfølelse kan være stærk og ubehagelig, så er det i den grad at foretrække frem for skammen. Håndteringen er aktiv, rettet mod at gøre det godt igen, hele og genoprette relationen – sikre overlevelsen. Det er trods alt til at forholde sig til.

Når vi skammer os, er vi ’hos os selv’

Skammen fokuserer på forhold hos os selv, som vi ikke kan holde ud, og som kan skabe stærke negative følelser som afsky og intens selvkritik. Vi kan skamme os over ting, vi har gjort, træk ved os selv, som vi ikke kan lide, eller måden vi ser ud på. I skammen ligger angsten for, at andre ser netop de sider af os og vil finde dem ligeså frastødende, som vi selv gør.
Håndteringen af skam er derfor rettet indad mod os selv og ofte skjult. Skam er ikke helende. Skam er mere diffus.
Både skam og selvkritik fastholder os i lidelse, og begge kan vanskeliggøre behandling af psykiske lidelser. I et moderne samfund hvor vi hylder det umenneskelige, det perfekte, det lykkelige liv, er det gennemsnitlige og almindelige liv blevet utilstrækkeligt.
At være “gennemsnitlig” er nærmest et skældsord!
Vi har fået skabt regler og normer, der næsten kun kan give ganske almindelige mennesker konstant dårlig samvittighed – og de virker som en raketmotor på mistrivsel, skam og selvkritik.

Compassion i praksis

Vi ved i dag – helt videnskabeligt – at compassion er vejen til at balancere vores gamle hjerne og vores følelsesregulerende systemer, så vi bliver bedre til at håndtere både vores egen og andres lidelse. Vores påstand er også, at vi med compassion kan skabe mere menneskelige rammer for tilværelsen – og dermed mindske udviklingen af selvkritik, skyld og skam.
Det fantastiske ved compassion er, at det er en grundlæggende menneskelig egenskab, og derfor kan den udvikles og trænes i os alle. Det er helt ligesom nede i fitnesscenteret: Vi starter hver vores sted, vi kommer med hver vores forudsætninger; men træner vi vedholdende og intenst, så bliver vi alle stærkere.
Uanset hvor vi starter. Og du kan starte meget enkelt. Allerede i dag:

5 tip – Start allerede idag

  • Jo oftere du husker at trække vejret dybt, jo oftere husker du din hjerne på, at der ikke er fysisk fare på færde At du nok skal overleve. Så holder du hjernebarken aktiv, reflekterende og mindre kritisk.
  • Smil. At smile beroliger – helt neuralt og videnskabeligt dokumenteret – både dig selv og den du smiler til. Oxytocin niveauet stiger.
  • Vær opmærksom på hvad du siger til dig selv, og hvordan du gør det. Prøv at møde dig selv med venlighed i både ord og tonefald.
  • Med simpel opmærksomhedstræning (kropsscanninger og mindfulness) kan du øve dig i at være tilstede i nuet, i stedet for at være fanget i selvkritiske tanker.
  • Opsøg og omgiv dig med folk du holder af. Når du er sammen med andre – især folk du holder af – øges din oxytocin produktion, og den stressede hjerne balanceres.

Compassion er selvfølgelig meget mere og meget andet end dybe vejrtrækninger, smil og samvær. I vores mindful compassion gruppeforløb træner vi udviklingen af et mere medfølende sind. Og du kan læse meget meget mere om det hele i vores bog “Hjernen på Overarbejde”. ■

Vil du have flere tip og nyheder?

Interesseret i mere inspiration? Du kan læse om skriveteknikker som selvhjælp ved her.

Vil du høre mere fra DepressionsForeningen kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Facebooktwitterlinkedin
Etiket: , ,