Coronakrisen: Flere ramt på deres mentale sundhed, men ikke alle
Har danskerne fået det mentalt bedre eller værre under coronakrisen, og hvad har den betydet for de mennesker, der i forvejen er ramt af fx depression? Det fyger med tal og undersøgelser i medierne. Balance har talt med en fremtrædende forsker på området.
Af Simon Oxby
Forsker Ziggy Santini
“Hver tiende dansker har det bedre end før corona”, lød overskriften for nyligt i en artikel på DR.dk. Men kan det passe, at det går fint med den mentale sundhed under en pandemi med nedlukninger og isolation til følge? Det har vi talt med forsker Ziggi Santini om.
2000 danskere indgik i en stor tværeuropæisk undersøgelse, som du har ledet. Hvordan tog europæerne nedlukningen i foråret sidste år?
– I vores undersøgelse fortæller ca. 30 procent af deltagerne, at de oplever depressions- eller angstsymptomer, og ca. 70 procent af dem, siger, at de har fået det dårligere mentalt siden pandemien startede. På tværs af lande og undersøgelser ser vi et fald i den mentale sundhed og trivsel, siger Ziggi Santini.
Til daglig er han forsker ved Statens Institut for Folkesundhed og har ledet den tværeuropæiske undersøgelse af den mentale sundhed. I Juni og August 2020 blev over 50.000 europæere over 50 år interviewet over telefon.
I et medie så jeg forleden, at en anden dansk undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at nogle har fået det bedre under coronakrisen. Hvordan hænger det sammen med, at de fleste har fået det værre?
– Vi har lige afsluttet denne undersøgelse, som viser, at hver tiende overraskende nok siger, at de har fået det bedre. I alt indgik 5000 danskere, og det skal siges, at undersøgelsen viser, at danskere overordnet set har fået det værre mentalt under coronakrisen.
Men hvorfor får nogle det bedre?
– For det første kan det hænge sammen med, at nogle mennesker helt enkelt trives bedre under de nuværende forhold. For eksempel har man mere tid sammen med nære familiemedlemmer, og arbejdsrutinerne har ændret sig, hvilket kan have gavnet nogle. For eksempel kan det, for nogle, have været en lettelse med færre sociale krav og arrangementer. For det andet kan det have noget at gøre med, at nogle ikke er nær så påvirkelige overfor forandringer, og bedre formår at se muligheder fremfor begrænsninger.
Vi taler altså om en mindre gruppe, som skiller sig ud fra det store flertal?
– Ja, nogle undersøgelser viser, at en mindre gruppe har fået det bedre. I den tværeuropæiske undersøgelse, er det 2 procent ud af de tidligere nævnte 30 procent, der oplever en forbedring i forhold til depressions- eller angstsymptomer. Og så er der en større gruppe, for hvem coronakrisen hverken har gjort fra eller til i forhold til deres mentale tilstand.
Den mentale sundhed er overordnet faldet i befolkningen, men hvad med tegn på depression?
– Andelen af danskere, som oplever depressive symptomer, er i den danske undersøgelse steget fra 9 til 11 procent mellem 2019 og 2020. Det er ikke voldsomt i et globalt perspektiv, hvor flere undersøgelser peger på en 3-dobling i antallet af depressionsramte – endda op til en 7-dobling.
I Danmark er der altså færre som oplever, at krisen tærer på dem mentalt, sammenlignet med andre lande. Det er vel godt nok eller hvad?
– Nej, det er stadig en bekymrende tendens, som skal tages alvorligt. Vi interviewede europæerne et par måneder efter den første nedlukning, og allerede på det tidspunkt havde mange fået det værre mentalt. Andre danske undersøgelser, inklusiv den førnævnte, har endvidere vist at faldet i mental sundhed stadig er gældende henimod slutning af 2020.
Vil det sige, at jo længere pandemien og nedlukningerne varer, des mere forværres den mentale sundhed?
– Undersøgelser viser, at da der gradvist blev genåbnet før sommeren 2020 fik mange det hurtigt bedre. Befolkningens mentale sundhed er derfor ikke kun følsom overfor de direkte konsekvenser af COVID-19 og risikoen for smitte, men den er i høj grad også følsom overfor samfundets reaktion, altså hvorvidt der bliver lukket ned eller åbnet op. Jo længere pandemien og nedlukningerne varer, jo mere kan vi forvente at faldet i mental sundhed vil vare ved. På længere sigt ved vi ikke endnu, hvad vi kan forvente, men det er også bekymrende på kortere sigt, især hvis faldet i mental sundhed også betyder at vi fx vil se en stigning i selvmord.
I talte kun med dem over 50 år i den europæiske undersøgelse. Kan det være de ældre som har et særligt problem?
Nej. Det er især blandt unge, dvs. personer under 30 år, hvor vi ser et markant fald i mental sundhed. Ensomhed er også steget især blandt studerende, som ellers ikke normalt bliver betragtet som en risikogruppe, når det gælder ensomhed. Det har vi ikke set i samme skala før, og vi ved, at ensomhedsfølelsen ofte er stærkt forbundet med psykiske problemer.
Usikkerheden ved pandemien kan jo ikke fjernes. Hvad kan vi som samfund stille op?
Vi må forsøge at være kreative. Dels sprede den viden der findes om, hvad man selv kan gøre for at holde sig mental sund. Dels aktivere det foreningsliv der er omkring uddannelsesinstitutionerne, for eksempel ved at hjælpe foreningerne med at blive mere digitale, så de kan skabe en stærkere fællesskabsfølelse blandt de studerende der føler sig ensomme under pandemien.
Hvorfor er fællesskabsfølelsen vigtig for os?
– Dybt nede i hjernen er vi urmennesker, som reagerer helt instinktivt med frygt, når vi oplever, at vi ikke en er del af en flok. I tidernes morgen havde det afgørende betydning for vores overlevelse at være en del af en flok, og vores hjerner har ikke ændret sig,
selvom vi nu lever i et civiliseret samfund. Vi er et flokdyr og fællesskaber er fundamentale for vores mentale sundhed, slutter Ziggi Santini.
Fakta
Ziggi Santini, epidemiolog og forsker ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Den tværeuropæiske undersøgelse som Ziggi Santini og andre forskere ved Statens Institut for Folkesundhed står bag blev publiceret i tidsskriftet Acta Neuropsychiatrica: “Loneliness and its association with depressed mood, anxiety symptoms, and sleep problems in Europe during the COVID-19 pandemic”
Studiet trækker på data fra 50.609 europæere over 50 år fra 26 forskellige lande, herunder knap 2.000 danskere.
Udpluk af resultaterne
70 procent af EU landenes befolkning oplever, at deres mentale sundhed er forværret.
30 procent oplever at de er mere depressive eller angste. Af dem føler to tredjedele at deres symptomer er blevet forværret i løbet af den første nedlukning.
I denne artikel nævnes også en anden undersøgelse, hvor 5000 danskere i alle aldre deltog.
Den viser, at 21 procent oplever at deres mentale sundhed er forværret, samtidig er andelen, der oplever at de er depressive, steget fra 9-11 procent.
11 procent har fået det bedre under coronakrisen.
Læs mere om undersøgelsen her:
“Betydningen af Covid-19 krisen for mental sundhed, helbred og arbejdsmiljø”
Andre undersøgelser:
En anden dansk undersøgelse, viser at især unge og personer der tidligere har været ramt af psykisk sygdom trives dårligt og er ensomme under pandemien:
“Prevalence of Depression Symptoms in US Adults Before and During the COVID-19 Pandemic”
