Danmark rundt – det mener lokalpolitikerne om psykiatrien

I kapløbet mellem somatikkens og psykiatriens plads på den politiske dagsorden har de fysiske sygdomme i mange år været foran med flere længder. Med kommunalvalget lige om hjørnet er det tid til at komme op i tempo og få psykiatrien helt i front. Derfor er det vigtigt at få sat sit kryds ud for de politikere, som vil gøre en særlig indsats for psykiatrien. Vi har taget temperaturen på landets lokalpolitikere for at finde ud af, hvor meget de brænder for at forbedre psykiatrien.

Af Kommunikationsmedarbejder, ODA, Kristine Liljenberg

For at tegne et billede af, hvad de lokale politikere rundt om i landet mener om psykiatrien, har vi stillet en række spørgsmål til kommunalpolitikerne og regionspolitikerne. Vi har sørget for at spørge et bredt udsnit af de politiske partier og få en bred geografisk spredning. Ikke alle de adspurgte politikere har dog svaret på vores spørgsmål. Politikernes svar giver et indblik i deres holdning til psykiatrien og ikke mindst, hvordan de vil gribe til handling på området.
God fornøjelse med at lære din lokalpolitiker bedre at kende på psykiatriområdet.

Det mener kommunalpolitikerne

Birthe Skaarup (Dansk Folkeparti), Københavns kommune: 

1. I hvilket omfang vil du indtænke psykiske lidelser i jeres kommunale forebyggelsesplan, og hvilke konkrete tiltag vil du, som kommunalpolitiker, sætte i værk for at forebygge depression?
Når man får en depression, er det i første omgang familie og venner eller det sociale netværk, herunder arbejdspladserne, der bør være opmærksomme på, når en person ændrer adfærd, eller det kan være den praktiserende læge, som i mange tilfælde er den første person, som bliver konsulteret. Det er en tidlig diagnosticering, der kan være afgørende for en hurtig helbredelse. Derfor bør det kommunale system være medvirkende til, at den depressionsramte kan få en hurtig behandling hos en psykolog, dette bør være med i de kommunale forebyggelsesplaner.

2. Hvordan kan den kommunale sektor være med til at sikre tidlig diagnosticering af depression? Hvad vil du foreslå af konkrete tiltag for, at psykisk sygdom bliver opdaget i tide?
Det kan kun være det sociale netværk, arbejdspladsen, familien og den praktiserende læge, som er gatekeeperen til vort behandlingssystem, eller andre der har kontakt med borgeren, der er ramt af en depression. De kan være med til at opdage, hvis en borger har det svært.

3. Hvad har du af konkrete bud på tiltag for at sørge for en bedre overgangsfase, når en depressionsramt skal tilbage på arbejdsmarkedet?
Efter en periode på en sygemelding, mener jeg, at en mulighed kunne være flexjob, såfremt det er en svær depression, men ellers tror jeg på, at sideløbende med psykologsamtaler vil det være en fordel at kunne være med i samfundet og arbejdet, det må tillige være medicinen til at kunne blive rask igen.

4. Hvad har du af konkrete forslag til at afhjælpe den manglende sygdomsforståelse, som mange depressionsramte føler gør sig gældende hos jobcentrene?
At man fra samfundets side bør kunne indse, at en rask medarbejder fungerer bedre, og kan medvirke til at passe sit job på en mere hensigtsmæssig måde. Det bør være en opgave at få jobcentrene til at få en bedre indsigt i disse former for ikke-psykotiske sygdomme og sørge for, at de kommunale sagsbehandlere har en all round uddannelse til at håndtere denne sygdom.

5. Hvad tænker du som lokalpolitiker, i forhold til prioriteringen af det psykiatriske område? Hvordan ser den fremtidige prioritering ud fra dit synspunkt? Og hvad vil du gøre for, at psykiatrien kommer på dagsordenen?
Jeg har altid sagt, at hvad enten man lider af en sygdom i sindet eller en somatisk sygdom, så skal man behandles på samme måde. Psykiatrien har som tidligere sundhedspolitiker altid været et af mine prioriteringsområder, og det vil det vedblive at være. 

Laura Hay (Venstre), Århus Kommune:

1. I hvilket omfang vil du indtænke psykiske lidelser i jeres kommunale forebyggelsesplan, og hvilke konkrete tiltag vil du, som kommunalpolitiker, sætte i værk for at forebygge depression?
Jeg arbejder for, at der sættes fokus på opgaven gennem informationsarbejde og ved hjælp af tiltag til særligt udsatte grupper, så som f.eks. børn af sindslidende forældre. I Århus har vi allerede børnegrupper i lokalpsykiatriens regi, hvor børnene kan tale med professionelle og andre børn med lignende problemer.

2. Hvordan kan den kommunale sektor være med til at sikre tidlig diagnosticering af depression? Hvad vil du foreslå af konkrete tiltag for, at psykisk sygdom bliver opdaget i tide?
Når vi møder vores borgere i kommunalt regi, kan vi via kompetence-udvikling af medarbejdere skærpe vores viden om psykiske lidelser og dermed være med til at opspore tidligere. Men den egentlige udredning og diagnosticering skal fortsat foregå i sundhedsvæsenet i regionalt regi.
 
3. Hvad har du af konkrete bud på tiltag for at sørge for en bedre overgangsfase, når en depressionsramt skal tilbage på arbejdsmarkedet?
Hurtig og rigtig indsats til ledige med depression og anden psykisk sygdom er efter min mening helt afgørende. Det er vigtigt, at der på et tidligt tidspunkt sker en udredning af den ledige i forhold til de psykiske problematikker. Det skal ske med inddragelse af fagpersoner som læger og psykologer og skal danne grundlag for vurderingen af, hvad der er det rigtige tilbud for netop denne person. Vi har i Århus gode erfaringer med terapi til stressramte, hvor der også kan være en kobling til depression.

4. Hvad har du af konkrete forslag til at afhjælpe den manglende sygdomsforståelse, som mange depressionsramte føler gør sig gældende hos jobcentrene?
Det er vigtigt, at fagpersoner bliver inddraget fra starten. Hertil kan det nævnes, at Århus Kommune har fået bevilget fire millioner kr. til et projekt, der sigter mod styrket samarbejde mellem kommune og sundhedssystemet, herunder de praktiserende læger, mhp. øget hjælp til sygedagpengemodtagerne.

5. Hvad tænker du som lokalpolitiker i forhold til prioriteringen af det psykiatriske område? Hvordan ser den fremtidige prioritering ud fra dit synspunkt? Og hvad vil du gøre for, at psykiatrien kommer på dagsordenen?
Jeg ser psykiatrien som et væsentligt kommunalt indsatsfelt, og jeg vil arbejde for, at det psykiatriske område kommer i fokus i byrådet. Vi har at gøre med en brugergruppe, der ofte har svært ved at tale deres sag og netop derfor har vi politikere en ekstra forpligtigelse. I Socialudvalget har vi besluttet at temasætte psykiatri her i det tidlige efterår.

Lasse Krull (Konservative), Region Syddanmark:

1. Hvordan vil du arbejde for, at behandlingen af affektive patienter bliver igangsat hurtigst muligt?
Det er utrolig vigtigt for det første, at psykiatrien sidestilles i forhold til somatikken og ikke rangere under denne. For det andet må affektive patienter ikke nedprioriteres i forhold til andre psykiatriske patienter. Vi skal sikre hurtig psykologhjælp i tide til alle affektive patienter og samtidig nedbryde de tabuer, som står til hinder for en hurtig behandling.

2. Hvordan forholder du dig til det faktum, at en del unge selv med tilskud til psykologhjælp stadig ikke har råd til at blive raske, og at det kun er de 18-37årige, som modtager tilskud til psykologhjælp?
Hvis man får en diagnose, skal man også have den behandling, der passer til diagnosen. Derfor bør depressionsramte også modtage psykologhjælp uanset alder. Ligeledes skal behandlingen også være mulig at betale for patienten, da vi ikke kan være tjent med, at unge mennesker dropper behandlingen af økonomiske grunde.

3. Hvordan vil du skabe ligestilling mellem somatiske og psykiske sygdomme? Og hvad vil du konkret gøre, for at opfylde visionen om psykologhjælp til alle?
Der er ingen tvivl om, at psykiatrien skal sidestilles med resten af sundhedsvæsnet. For at dette kan ske, kræves flere midler til området, men vi skal også gøre op med de tabuer, der ligger i at have en psykiatrisk sygdom. Ved at fjerne ventetiderne og sikre behandlingsgaranti i psykiatrien, sammen med en økonomisk oprustning kan vi ligestille psykiatrien med resten af sundhedsvæsnet.

4. Hvordan vil du, til de næste budgetforhandlinger prioritere psykiatrien, og i særdeleshed de ikke-psykotiske lidelser?
Det handler om at tilføre flere midler til psykiatrien og sikre, at affektive patienter får den behandling, de har behov for. Dette vil jeg selvfølgelig kæmpe for.

Benedikte Kiær (Konservative), Region Hovedstaden:

1. Hvordan vil du arbejde for, at behandlingen af affektive patienter bliver igangsat hurtigst muligt?
Jeg mener, at den praktiserende læge spiller en vigtig rolle for at sikre hurtigere behandling. Derfor skal regionerne arbejde på at opkvalificere de praktiserende lægers kendskab til psykiatriske problemstillinger og skabe bedre samarbejde mellem psykiatrien og de praktiserende læger. Samtidig skal psykiatriens behandlingskapacitet på området udvides – det skal ske ved at lave en række regionale klinikker for ikke-psykotiske sygdomme – noget som allerede er på tegnebrættet.

2. Hvordan forholder du dig til det faktum, at en del unge selv med tilskud til psykologhjælp stadig ikke har råd til at blive raske, og at det kun er de 18-37-årige, som modtager tilskud til psykologhjælp?
Vi blev nødt til at begynde et sted for at se, hvordan ordningen med tilskud ville virke – derfor startede man med de 18-37-årige.  Vores mål er uden tvivl at udvide aldersgrænsen til uendelig, men det kræver flere penge fra regering og Folketinget. Konkret har jeg tænkt mig at arbejde på, at området i højere grad bliver tilgodeset i økonomiforhandlingerne næste år.

3. Hvordan vil du skabe ligestilling mellem somatiske og psykiske sygdomme? Og hvad vil du konkret gøre for at opfylde visionen om psykologhjælp til alle?
Jeg mener, det er meget vigtigt, at psykiatrien bliver sidestillet med somatikken. Der skal i endnu højere grad end i dag satses på kampagner i skoler, på arbejdspladser og over for hele befolkningen, så psykisk sygdom afmystificeres. Folk skal vænne sig til at tænke på psykisk sygdom som noget, som rammer rigtig mange og handler om stoffer i hjernen – ikke om skyld, skam og personlig svaghed.

4. Hvordan vil du, til de næste budgetforhandlinger prioritere psykiatrien, og i særdeleshed de ikke-psykotiske lidelser?
De ikke-psykotiske lidelser spiller en stor rolle både i regionernes egne psykiatriplaner og i det fælles regionale udspil for psykiatriens fremtid. Det er regionernes planer at få oprettet klinikker for ikke-psykotiske lidelser rundt om i landet, som skal lette adgang til behandling for de sygdomsramte. Disse bliver sat på dagsordenen ved både satspuljeforhandlinger, økonomiforhandlinger og ved næste budgetforhandlinger.

Ulla Astman (Socialdemokraterne), Regionsformand, Region Nordjylland:

1. Hvordan vil du arbejde for, at behandlingen af affektive patienter bliver igangsat hurtigst muligt?
Visitationskriterierne for den kommende 2 mdrs. behandlingsret for voksne med psykiske sygdomme er mig bekendt endnu ikke helt på plads landet over. Måske kan flere med affektive lidelser ad den vej tilbydes relevant behandling. Behovet er klart til stede, og muligheden skal afprøves.

2. Hvordan forholder du dig til det faktum, at en del unge selv med tilskud til psykologhjælp stadig ikke har råd til at blive rask, og at det kun er de 18-37-årige, som modtager tilskud til psykologhjælp?
Jeg synes, der er mange skævvridninger i forhold til egenbetaling, hvorfor skal vi betale for psykologbehandling og tandbehandling, mens øjensygdomme behandles gratis? Det er primært historisk betinget, men hænger ikke sammen med, at vi er et af verdens rigeste lande. Der bør være fri adgang til behandlingen – det skal sikres via lovgivningen. Det er en regional opgave at sikre, at behandlingskapaciteten er til stede. Behandling kan måske med fordel for flere patienter foregå hos psykologer i behandlingspsykiatrien, bl.a. fordi vi i behandlingspsykiatrien har gode muligheder for at kunne rekruttere psykologer

3. Hvordan vil du skabe ligestilling mellem somatiske og psykiske sygdomme? Og hvad vil du konkret gøre for at opfylde visionen om psykologhjælp til alle?
Jeg kan ikke alene sikre ligestilling mellem somatiske og psykiatriske sygdomme – og dermed mellem patienterne. Her er det helt afgørende, at regering og Folketing kommer på banen. Men jeg kan love, at jeg vil slås for – også over for regering og Folketing – at rette op på den skævdeling, der over en årrække er sket med bevillingerne.

4. Hvordan vil du, til de næste budgetforhandlinger prioritere psykiatrien, og i særdeleshed de ikke-psykotiske lidelser?
Jeg finder det meget forkert, at en betydelig del af det psykiatriske område finansieres via (tidsbegrænsede) satspuljer. Det er et “puljetyrrani”, som betyder, at gode tiltag ofte må stoppes igen, når puljepengene udløber. Det er ganske enkelt uholdbart og utrygt for brugerne. Penge gør det dog ikke alene. Der skal også dygtige fagfolk til. Ikke mindst mangler vi læger i psykiatrien, og vi kan hurtigt komme til også at mangle personale inden for andre faggrupper. Det skal gøres mere attraktivt og gøres mere prestigefyldt at arbejde i psykiatrien.

Charlotte Fischer (Radikale Venstre), Region Hovedstaden:

1. Hvordan vil du arbejde for, at behandlingen af affektive patienter bliver igangsat hurtigst muligt?
Mit udgangspunkt er at prioritere de mest syge blandt patienter med affektive lidelser. Samtidig bør man tænke tilbuddene til mennesker med affektive lidelser sammen med indsatsen på arbejdsmarkedet. Der bør systematisk tilbydes hjælp, så snart mennesker dropper ud af deres job på sygedagpenge. Vi ved, at netop psykiske lidelser sender mange på sygedagpenge. Det er derfor indlysende at systematisere og styrke indsatsen på dette felt.

2. Hvordan forholder du dig til det faktum, at en del unge selv med tilskud til psykologhjælp stadig ikke har råd til at blive rask, og at det kun er de 18-37-årige, som modtager tilskud til psykologhjælp?
På sigt må det være et mål at få alle med, men realiteten er, at vi ikke uden videre kan åbne for alle her og nu. Udbygningen af psykiatrien kan derfor desværre kun ske trinvis og efter en langsigtet plan. Regionens opgave er at styrke og forbedre tilbuddene løbende.

3. Hvordan vil du skabe ligestilling mellem somatiske og psykiske sygdomme? Og hvad vil du konkret gøre for at opfylde visionen om psykologhjælp til alle?
Jeg er fortaler for den realistiske, trinvise udbygning – og ikke tomme løfter, som der er alt for mange af på dette felt. Her så jeg også meget gerne patientforeningerne byde ind: Hvad er den klogeste prioritering på dette felt – og i hvilke trin styrker vi tilbuddene? Det hele skal rodfæstes også på Christiansborg. For hvis de ikke prioriterer den psykiatriske indsats op og sætter penge af til regionerne, så er handlemulighederne regionalt små.

4. Hvordan vil du, til de næste budgetforhandlinger prioritere psykiatrien, og i særdeleshed de ikke-psykotiske lidelser?
Vi må starte et sted. Jeg ønsker som et første skridt fremad en ordning, hvor der er gratis hjælp til alle under en vis indkomstgrænse. De, der har midler, må klare sig med et mindre tilskud eller ingenting.

Jens Stenbæk (Venstre), Region Sjælland:

1. Hvordan vil du arbejde for, at behandlingen af affektive patienter bliver igangsat hurtigst muligt?
I mine øjne er brugerens medbestemmelse over sit forhandlingsforløb og pårørendes/netværkets medinddragelse endnu vigtigere for den psykiatriske patient end for den somatiske. Jeg ønsker et sammenhængende og gennemskueligt behandlingsforløb i psykiatrien, hvor bl.a., specialuddannede forløbskoordinatorer koordinerer, samordner og udfører behandlings- og støttetilbud til psykiatriske patienter.
2. Hvordan forholder du dig til det faktum, at en del unge selv med tilskud til psykologhjælp stadig ikke har råd til at blive rask, og at det kun er de 18-37-årige, som modtager tilskud til psykologhjælp?
En evt. aldersdiskriminering i forhold til psykologhjælp skal løses i folketinget, hvilket Regionerne må arbejde for i de løbende forhandlinger med regeringen. Indtil det er løst, kan mange unge støttes i de psykologprojekter, der pt. er i gang i mange kommuner, hvor man i forbindelse med udannelsesvejledning yder vederlagsfri psykologhjælp til unge med psykosociale problemer.

3. Hvordan vil du skabe ligestilling mellem somatiske og psykiske sygdomme? Og hvad vil du konkret gøre for at opfylde visionen om psykologhjælp til alle?
De statslige satspuljemidler, der nu er øremærket til psykiatrien, skal anvendes til øget kapacitet både i form af flere senge og øget ambulantbehandling. Vores opgave som politikere er at sikre dokumentation for, at den ønskede udvikling også sker hurtigt nok. F.eks. bør vi sætte os et konkret mål for, hvor mange af de borgere med ikke-psykotiske lidelser, der i dag ikke modtager behandling, som vi fremover vil nå med vores behandlingstilbud.

4. Hvordan vil du, til de næste budgetforhandlinger prioritere psykiatrien, og i særdeleshed de ikke-psykotiske lidelser?
De fleste nye penge til psykiatrien er øremærket fra folketingets side gennem satspuljemidlerne. Det giver begrænsede handlemuligheder, men jeg håber der bliver mulighed for flere sengepladser, enestuer, flere ambulante tilbud bl.a. ved etableringen af endnu en psykiatrisk skadestue, øget tilgængelighed bl.a. ved fleksible åbningstider.

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*