DepNet åbner for livechat

Depnet_livechat

Som noget nyt vil man på DepressionsForeningens site Depnet.dk kunne livechatte med frivillige rådgivere onsdag og søndag

Fra og med i dag onsdag den 16. december 2015 åbner et chatrum på DepNet.dk, som er DepressionsForeningens site, hvor man kan søge støtte, netværk og information om depression eller bipolar lidelse. Her vil frivillige rådgivere sidde parat til private og støttende samtaler med de personer, der har brug for det.

De frivillige har alle selv haft depression eller bipolar lidelse inde på livet og har desuden gennemgået et kursus i, hvordan man bedst rådgiver andre. Ved hver vagt vil rådgiverne starte med at præsentere sig selv i DepNets snakkeforum, så alle online kan se, at de er kommet på og er klar til at modtage henvendelser.

Livechat på DepNet er åbent onsdag og søndag aften klokken 20 til 22. Dog starter livechat med en testfase her i december måned, da ikke alle frivilliges vagter er dækket, så der er endnu ikke garanteret åbent hver onsdag og søndag.

Find DepNet.dks livechat her

Facebooktwitterlinkedin