Depression og arbejdsafklaring

Psykisk sygdom, herunder depression fører i nogle tilfælde til sygefravær og en deraf følgende manglende evne til at varetage et job. Når en depression bliver længerevarende vil man som depressionsramt ofte være i kontakt med det kommunale system i form af økonomisk hjælp til forsørgelse; typisk sygedagpenge eller kontanthjælp.

Af socialrådgiver Tina Østergaard

Sideløbende med den økonomiske ydelse vil der være hjælp og pligt til at afklare den depressionsramtes arbejdsevne med henblik på at afklare fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Til dette arbejde findes rundt om i landet specialiserede revalideringsvirksomheder, som tilbyder kommunerne særligt tilrettelagte forløb med det formål at afklare den enkelte borgers muligheder for at være på arbejdsmarkedet. På Erhvervscenter Espelunden i Gladsaxe nord for København udfører en tværfagligt sammensat personalegruppe dette arbejde i en afdeling, som er specialiseret i afklaringsarbejdet for mennesker med psykiske lidelser. Erfaringen er her, at med viden om psykisk sygdom, mulighed for individuelle hensyn og med et kreativt og nuanceret blik for placeringer på arbejdsmarkedet er det muligt at hjælpe mange depressionsramte videre – enten til en placering på arbejdsmarkedet eller alternativt til en afklaring af den indsats, som skal ske i det videre kommunale arbejde.

Depression stiller særlige krav til sagsbehandleren

Depressionens karakteristika i form af det nedsænkede stemningsleje, trist –og nedtryktheden, den manglende energi og sædvanlige drivkraft m.m. fører til personlige og faglige udfordringer i det møde, som finder sted mellem den depressionsramte og de fagpersoner, som skal hjælpe den syge til bedring og tilbage til et arbejdsliv. Nyt fagsprog og procedurer og for mange et ofte manglende kendskab til kommunale arbejdsgange og praksis kan forekomme uoverskueligt og meningsløst. Dette, set i kombination med, at man som depressionsramt også kan være ramt af selvbebrejdelse og følelse af mindreværd, stiller særlige krav til de pågældende fagpersoner om empati, nærvær og tid til at tage hånd om den depressionsramte for på bedste vis at nå til et godt resultat for begge parter.

Som socialrådgiver indenfor området er det min erfaring, at en hjælp ift. det lovgivningsmæssige område er at konsultere nogle af de overbliks skabende og ofte gode guides, som er tilgængelige på internettet. Søg eksempelvis via Google på sociale ydelser, hvorefter der kommer en liste med flere portaler, som tilbyder en hurtig opremsning og en kort indføring i de muligheder som eksempelvis beskæftigelseslovgivningen indeholder. Her kan læses alt fra bevilling af kontanthjælp til tilskudsregler i fleksjob. I det følgende opsummerer jeg nogle af de lovgivningsmæssige muligheder, som Erhvervscenter Espelunden ofte anvender og anbefaler i afklaringsforløbet for mennesker med psykiske lidelser.

Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktikker kan være en god metode til at få kontakt til arbejdsmarkedet igen. Erfaringen viser, at virksomhedspraktikker ofte er den metode der kan få mennesker med en lettere til middelsvær depression i gang igen på arbejdsmarkedet. Depressionsramte, som har gennemført en virksomhedspraktik har haft en positiv oplevelse med dette og har eventuelt også fået øjnene op for et nyt fagområde. På Erhvervscenter Espelunden har vi højt fokus på, at en virksomhedspraktik skal fungere som en ”træningsbane” for den depressionsramte, hvilket i praksis betyder, at man som praktikant ikke indgår i eksempelvis personalenormering, ligesom der heller ikke bør være specifikke arbejdsopgaver, som udelukket påhviler praktikanten at udføre. Når man er ude i virksomhedspraktik hos en offentlig eller privat arbejdsgiver vil der fra afklaringsstedet komme en jobkonsulent på opfølgningsbesøg typisk hver 14 dag eller efter behov. De beskrivelser som ønskes fra en virksomhedspraktik vil typisk være: ugentligt timetal, fremmødefrekvens; højt eller lavt? Arbejdstempo, kvalitet af udført arbejde, opgaveforståelse m.m. En praktik-varighed vil normalvis være 14 dage (også kaldet ”snuse”-praktik) op til 13 uger, eventuelt med yderligere mulighed for forlængelse.

Revalidering

Revalidering er omskoling til andet arbejdsområde eller støtte til uddannelsesindsats. Et kriterium for at få tildelt revalidering er, at der er tale om en begrænsning i arbejdsevnen. I sig selv udgør en depressionsdiagnose ikke en begrænsning. Oftest vil det dog være relevant med en undersøgelse af på hvilken måde depressionen påvirker en persons arbejdsliv, herunder er depressionen tilbagevende eller af længerevarende karakter? Hvilken behandling er foretaget: medicinsk og terapeutisk? m.m. Erfaringen på Erhvervscenter Espelunden er, at mennesker med en psykisk lidelse ofte har brug for en længerevarende indsats for igen at blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet. Med i bagagen som depressionsramt kan være sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet, oplevelser af nederlag, mobning, eventuelt stress og angst som samlet har ført til en ganske sårbar position på arbejdsmarkedet. Derfor tåles nye nederlag ikke. Samtidigt er det i lovgivningen et krav, at en revalidering gennemføres på så kort tid som muligt. Det er min erfaring, at for mennesker med en længerevarende depression er den kortest mulige vej ikke altid kort. Tværtimod er det nødvendigt med en indsats og jobplan, som sigter mod en varig forsørgelse. For at dette bliver realistisk er det nødvendigt med en dybdegående afklaring af den enkeltes ressourcer og barrierer, endvidere at et afklaringssted får adgang til at se den depressionsramte over tid. I et afklaringsforløb beskriver og vurderer man typisk ud fra foretagne observationer, foretaget på de aktiviteter som den depressionsramte har indgået i. 

Fleksjob

En bevilling af fleksjob forudsætter at øvrige beskæftigelsesmæssige foranstaltninger og støttemuligheder har været forsøgt og vurderes udtømte. Lovgivningen taler om en varigt nedsat arbejdsevne. Min erfaring er, at et fleksjob kan være den varige løsning, som gør at et menneske som lider af depressioner kan fungere og blive på arbejdsmarkedet gennem længere tid. Samtidigt er der i tilrettelæggelsen af et fleksjob mulighed for at tage hensyn til de individuelle skånehensyn som gør at vedkommende kan klare at arbejde: Eksempelvis nedsat timetal, afgrænsede arbejdsopgaver, arbejdsopgaver uden deadlines, tildeling af mentorstøtte m.m.

Førtidspension (kan evt. kombineres med løntilskudsjob)

En depressionslidelse kan være så dominerende og indgribende, at et arbejdsliv ikke er muligt hverken på ordinære eller støttede vilkår. Det er en forudsætning for tildeling af pension, at alle behandlingsmuligheder har været afprøvede og vurderes udtømte. Ligeledes skal samme vurdering finde sted i forhold til mulighederne på arbejdsmarkedet. I sådanne tilfælde indstiller de kommunale jobcentre til førtidspension. Som førtidspensionist er det muligt at arbejde et begrænset timetal ved siden af pensionen. Ift. tildeling af pension er det min oplevelse, at de mennesker for hvem dette sker ofte giver udtryk for et ønske om ro. Dette set som, at der typisk forud har været et længerevarende – ofte årelangt forløb – med afklaringer og uvished ift. arbejdsmarkedet. Denne uvished har ofte også konsekvenser på det personlige plan og helbredsmæssigt giver den syge ofte udtryk for at opleve en gradvis forværring af tilstanden til trods for forsøgt behandling. I afklaringsarbejdet ses det ikke sjældent, at flere psykiske lidelser følges ad, således at en depressionsramt som indstilles til pension også lider af angst, stress eller eventuelt personlighedsforstyrrelse. Herudover kan der selvfølgelig også være fysiske lidelser tilstede.  

Udover disse beskrevne støttemuligheder kan der anvendes forskellige kompenserende værktøjer og ydelser. Alt fra arbejdspladsindretninger til tildeling af mentorstøtte og personlig assistent.

Vejen til afklaring: hvordan, hvorfor og hvor lang tid?

Under beskæftigelseslovgivningens rammer udfører Erhvervscenter Espelunden afklaringsarbejdet og arbejdsprøvningerne for mennesker med psykiske lidelser. De 2 betegnelser bruges i flæng om den opgave, som en kommune stiller til et afklaringssted. Der arbejdes ud fra arbejdsevnemetoden, som er lovbestemt tilbage fra 2003 og har det formål at anlægge et helhedssyn på et menneske, således at der opnås en helhedsvurdering, som tager hånd om følgende elementer: Faglige og praktiske kompetencer, personlige kompetencer, materielle og økonomiske forhold, helbredsmæssige forhold samt borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv. Metoden vægter ressourcerne, men skal samtidigt nøje tage højde for de eventuelle barrierer, som er til stede hos den enkelte person. Er der således mistanke om en truet arbejdsevne er der en lovmæssig forpligtelse til at udarbejde ressourceprofil, som er det skriftlige dokument, som samler de nævnte elementer.

Når en borger med depression bliver henvist til et afklaringsforløb vil det være fordi kommunen vurderer, at depressionen er en helbredsmæssig barriere eller medfører en begrænsning ift. arbejdsmarkedet. Erfaringen på Erhvervscenter Espelunden er, at psykiske lidelser ofte har en negativ indflydelse på de personlige kompetencer, forstået som evnen til at kunne indgå i sociale relationer, samarbejde, indlære og omstille sig mellem opgaver og mennesker på en arbejdsplads. Dette udgør et problemfelt eller udfordring, idet det samtidigt er erfaringen, at det moderne arbejdsliv netop stille krav til disse personlige forudsætninger, hvor det i stillingsopslag tydeligvis fremgår, at en ønsket medarbejder skal være fleksibel, omstillingsparat, udadvendt m.m. Har man således en psykisk lidelse og deraf følgende begrænsede personlige ressourcer kan dette føre til vanskeligheder i forhold til at finde en egnet arbejdsplads eller brancheområde. Det kan være vanskeligt – men ikke umuligt.

Mennesker med psykiske lidelser, herunder depression, har derfor brug for at opbygge de personlige kompetencer. I et arbejdsevne-afklaringsforløb er der indbygget en træning og afklaring, som skal styrke den enkelte ift. dette. Bl.a. skal den depressionsramte forholde sig til et tværfagligt sammensat personale bestående af psykologer, socialrådgivere, jobkonsulenter og vejledere. Denne flersidige træning er værdifuld, idet den kan sidestilles med de krav, som arbejdsmarkedet stiller til alle medarbejderes personlige kompetencer. Træningen har til formål at styrke de personlige kompetencer, så man siden hen bedre kan fungere i flere forskellige sammenhænge på arbejdsmarkedet. Erfaringen er her, at for den depressionsramte, som har svært ved at tro på sig selv og som mangler fysisk og psykisk overskud kan det opleves overvældende at skulle igennem den træning det er at lære at forholde sig til forskellige mennesker – forskellige faggrupper. Det er derfor vigtigt at et afklaringssted her har øje for den udfordring det jo er og sammen med den depressionsramte sørger for at kontaktfladen udvides i det tempo der er rigtigt for vedkommende.     

Konkret indhold i et afklaringsforløb er en vekselvirkning mellem undervisningsbaserede og praktiske aktiviteter samt muligheden for virksomhedspraktik. Erhvervscenter Espelunden arbejder på et systemisk og ressourceorienteret grundlag, hvor afsættet er, hvad den enkelte kan og magter – herfra arbejder man i afklaringsforløbet videre mod fremskridt i et realistisk tempo. Der er mulighed for undervisning i forhold og vilkår på arbejdsmarkedet, psykologi, orientering i relevant lovgivning samt krop og motion. Undervisningen giver den depressionsramte en indsigt i hvad som skal til for det igen bliver realistisk at være på arbejdsmarkedet. Endvidere findes der ofte støtte i den øvrige gruppes erfaringer og løsningsforslag. Herudover findes der i afklaringsforløbet en række praktiske og serviceorienterede arbejdsopgaver; køkkenarbejde, IT og kontor samt kreativt værksted, som samlet fungerer som et grundlag til at samle observationer for at kunne beskrive den depressionsramtes arbejdsevne. Alt efter behov er der også mulighed for deltagelse i psykolog og socialrådgiversamtaler.

Det er min erfaring, at tæt opfølgning og videregivelse af viden typisk til det kommunale jobcenter har stor betydning for udfaldet af et forløb. Samtidigt er det min erfaring, at et afklaringsforløb kan være vanskeligt, når man som depressionsramt ikke har det fornødne overskud til at komme ud ad døren. Dette er forståeligt, idet det manglende overskud netop er en del af at være deprimeret. Samtidig er det vigtigt at den depressionsramte husker på, at for at et afklaringssted kan tegne et reelt billede af vedkommendes arbejdsevne er man nødt til at se og kunne beskrive hvordan vedkommende fungerer både på ”gode”, ”nogenlunde” og ”dårlige dage”. Det er derfor afgørende, at den depressionsramte gør sit bedste for at møde så ofte som overhovedet muligt. Et manglende fremmøde i forløbet kan resultere i manglende beskrivelser af arbejdsevnen. En konsekvens af et manglende fremmøde kan være at det ikke er det reelle billede af arbejdsevnen, som bliver tegnet.

Når diagnosen er moderat til svær depression eventuelt i kombination med andre lidelser er det ikke altid en placering på arbejdsmarkedet er realistisk. I så tilfælde sigter et afklaringsforløb efter at afklare relationen til arbejdsmarkedet, herunder opnå et beskrivelsesgrundlag, som den kommunale myndighed efterfølgende kan bruge til stillingtagen til den videre indsats.

Varigheden på et afklaringsforløb aftales som hovedregel individuelt mellem den depressionsramte, afklaringssted og den bevilgende myndighed: det kommunale jobcenter.

Ved opstart i et afklaringsforløb aftales et individuelt mødeskema med valgte aktiviteter, mødetid, særlige behov m.m.

Slutteligt kan det anbefales, at den depressionsramte ved al kontakt og mødevirksomhed  med eksempelvis kommunale myndigheder, lægebesøg m.m.  medbringer en bisidder.

For yderligere info:

Erhvervscenter Espelunden: www.gladsaxe.dk/espelunden

Den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning findes hhv. på Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk, og Socialministeriet: www.social.dk

Læs mere....Facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*