Depression og hypomani/mani

–hvilken betydning har Kost, Rygning, Alkohol og Motion?

Når der sættes ind overfor befolkningens sundhed, tales der ofte om KRAM -Kost, rygning, alkohol og motion. Men er man fritaget for at følge KRAM-anbefalingerne når man slås med depression eller bipolar lidelse? Desværre ikke. En affektiv lidelse vil tværtimod i mange tilfælde betyde, at man skal være ekstra opmærksom på KRAM-anbefalingerne. Til gengæld er der mulighed for positive effekter på sygdommen og den generelle livskvalitet, når man er i stand til at tage hensyn til KRAM.

Læs her sygeplejerske Morten Saus gode råd om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Morten Sau er sygeplejerske ved Kompetencecenter for affektive lidelser, Region Hovedstadens Psykiatri. I første del af teksten gennemgår han hypomani/mani, dernæst depression.

Hypomani/mani

Kost
Mennesker med bipolar lidelse vil i mange tilfælde være i forebyggende behandling med stemningsstabiliserende medicin. Især de nye antipsykotika og visse typer antiepilepsimedicin kan øge appetitten og forårsage vægtøgning, og det kan nødvendiggøre en vedvarende opmærksomhed på kalorieindtag. Litium giver også nogen appetitøgning, men især øget tørst. Tørsten slukkes bedst med vand. Mange andre drikkevarer indeholder enten koffein( kaffe og sort te) eller kalorier (sodavand og øl/vin), som kan påvirke døgnrytmen  eller medføre vægtøgning.

Almindeligvis er det psykomotoriske tempo så forhøjet under manier, at man forbrænder alle de kalorier man kan nå at spise. Kosten vil ofte blive lidt tilfældig. Den maniske patient glemmer at spise, prioriterer ikke mad eller har ikke ro til at sidde ned under et helt måltid. Men måltider er sammen med et stabilt søvnmønster blandt de vigtigste døgnrytmemarkører, både for kroppen og hjernen, og kan bruges som et pejlemærke med henblik på at prioritere og bevare stabilitet.

Nogle mennesker beskriver en tendens til at spise junkfood under manier, formentlig fordi man glemmer at spise i løbet af dagen, men pludselig bliver opmærksom på at man er voldsomt sulten. Samtidig er der ikke ro til at lave rigtig mad. Hvis det er et mønster der står på i længere tid kan det medføre vægtøgning.

Rygning
Man er ofte vældig initiativrig under manier, og rygestop kan være en blandt mange initiativer. Men rygestop medfører som tidligere nævnt irritabilitet og uro, følelser som kan forstærke en mani. Desuden kan planer hurtigt skifte retning i en mani, så rygestoppet bliver glemt igen, så sandsynligheden for at rygestoppet lykkes er begrænset. Man anbefaler derfor at rygestop gennemføres i en længere stemningsstabil periode, og gerne støttet af nikotinerstatning, for at reducere ubehaget og forstærke chancen for succes.

Alkohol
Alkoholindtag er sammen med forstyrret søvn blandt de stærkeste destabiliserende faktorer forud for en mani, og i mange tilfælde følges de ad. Alkoholindtag kan således starte en mani, men også forstærke og vedligholde den. Desuden forringer alkoholindtag i mange tilfælde effekten af  behandlingen, både medicinsk og psykologisk behandling. Man har brug for en skarp hjerne når man skal håndtere maniens udfordringer og faldgruber, og det har man ikke under indflydelse af alkohol.

Bipolar lidelse er ikke altid uforeneligt med et beskedent alkoholindtag, men man bør unde sig selv at vente med at indtage alkohol til man er langt inde i en stabil periode, og man kan ikke tåle at ”drikke sig i hegnet”. Det er der i øvrigt ingen der har godt af.

Motion
Anbefalinger med hensyn til motion er mindre entydige end ved de øvrige KRAM-faktorer, men det er et område, som har stigende opmærksomhed, og man er begyndt at beskrive relevante forskningsdesigns. Der er ingen tvivl om, at motion forbedrer stabilitet og generel livskvalitet i perioder uden mani eller depression. I interviewundersøgelser har bipolare patienter peget på, at motion virker bedst, hvis den har et stærkt  repetitivt og monotont element. Det vil sige fysisk aktivitet som gang, løbetræning, cykling eller svømning. Man kan modsat forestille sig, at motionsformer som dans, holdtræning og egentlig holdsport som boldspil og lignende er meget stimulerende, og kan trigge en manisk lavine, men det er ikke undersøgt. I en større canadisk undersøgelse spurgte man en gruppe såkaldt ”high functioning” bipolare patienter, hvad de mente der medvirkede til deres høje funktionsniveau, og langt de fleste angav motion som en vigtig del af deres samlede strategi. I en anden undersøgelse pegede nogle deltagere på, at motion kan være et tveægget sværd, idet fysisk aktivitet også kan forstærke en mani.

I en mani kan der være tanker om at man nu skal være en bedre, sundere og lækrere udgave af sig selv, og hvis vejen hertil indebærer intensiv træning, kan det fyre op under manien (og medføre træningsskader). Også deltagelse i konkurrencesport kan være alt for stimulerende.

Som med andre strategier med henblik på stabilisering af den bipolare sygdom, er den store udfordring at kortlægge hvordan man kan regulere op og ned på hyppighed og intensitet af af en aktivitet. Hvis man er ved at blive manisk, kan det være nødvendigt at begrænse omfanget af stimulerende sociale aktiviteter og gå tidligt hjem fra et selskab for at få sin nattesøvn. Tilsvarende vil det være relevant at ændre på sin træning, så man fremfor at springe rundt på maniens trampolin, finder mere fokuserede træningsformer, som kan foregå hjemme på motionsredskaber eller under guidning fra en DVD eller lignende.

Alle de beskrevne strategier kan indarbejdes i en handleplan for håndtering af den affektive sygdom. Det vil være oplagt at gøre det i samarbejde med en behandler i et psykoedukationsforløb, individuelt eller i gruppebehandling. Affektive lidelse skal man ikke være alene om at håndtere.

Depression

Kost

En del mennesker med depression oplever appetitændringer. Det mest almindelige er nedsat appetit. Desuden vil mange opleve at indkøb og tilberedning af mad forekommer uoverskueligt. Man orker lige at spise det der er i (køle)skabet- hvis der er noget-. Det kan betyde at kosten bliver mindre varieret og næringsrig. En ensidig kost giver kroppen og hjernen mindre at arbejde med, og det kan forstærke depressionen. En måde at håndtere det på kan være at købe færdigmad, enten som dybfrost eller takeaway. Takeaway har ikke det bedste ry, men det kan være meget andet end pizza og burger. Hvis depressionerne er tilbagevendende, kan man i en stabil periode sørge for at fylde fryseren op med færdigretter. Andre vil under depressionen opleve at appetitten øges. Det kan vise sig i form af en sød tand, hvor slik og chokolade dulmer følelsen af tristhed og ubehag, uden at der i øvrigt er øget appetit, men det kan også blive et mønster med mere trøstespisning. Spisning lindrer, og det bliver lettere at få tiden til at gå. Hvis depressionen indebærer at man sover store dele af døgnet, er kaloriebehovet mindre.For den søde tand, trøstespisning og oversovning gælder, at der er fare for vægtøgning. Endelig kan en del medicin mod depression give øget appetit.

Rygning
Rygning er usundt, også under depressioner. Nogle oplever en beroligende effekt under rygning, måske fordi opmærksomheden for en stund bliver vendt mod en aktivitet, man er god til. Det ville selvfølgelig være bedre at beskæftige sig med noget andet.  Det eneste gode der er at sige om rygning og depression er, at de fleste rygere kommer ud af døren for at hente cigaretter og på den måde får lidt lys og luft. Trods dette skal man ikke forsøge rygestop under en depression. De fleste vil under rygestop opleve irritabilitet og uro, og det er ikke det man har brug for under en depression. Derfor anbefales det at man udsætter rygestop til man er ude af depressionen. Rygestop vil sjældent lykkes under en depression, og så har man endnu en ting at bebrejde sig selv.

Alkohol
Der er absolut ikke noget godt at sige om kombinationen alkohol og depression. Alkohol kan starte, forstærke og vedligeholde depressioner. Alkoholindtag er desværre udbredt i forbindelse med depression, formentlig fordi man oplever en umiddelbar lindring. En del anvender alkohol som sovemiddel, hvilket ikke kan anbefales, idet søvn efter alkoholindtag er overfladisk og utilfredsstillende og derved også præger den næste dag. Ophør af alkoholindtag vil ofte reducere depressionen og forbedre den samlede behandlingseffekt.

Motion
Depression er en lumsk energityv. Desværre får man ikke mere energi ved at gå rundt derhjemme og spare på den. Tværtimod. Under en depression får man energi ved at bruge energi.

Motion er sammen med medicinsk behandling og samtalebehandling blandt de bedste forebyggende tiltag mod nye depressioner. Men under en depression er det for de flestes vedkommende utænkeligt at man skulle finde kræfter til at starte på motion. Hvis man kan finde kræfter til gåture, er det til gengæld også et godt tiltag under depressionen. En del kan opleve lettelse på depressive symptomer alene ved gåture, og man forbrænder flere kalorier end man er tilbøjelig til at tro. Desuden bliver man ikke så nemt udmattet af gåture. Udmattelse er helt uoverskueligt under depression og skal undgås.

Hvis motion skal anvendes som en forebyggende strategi mod kommende depressioner, skal den startes i en god periode. Med hensyn til motionsform er der næsten frit valg på alle hylder. Det vigtigste er at finde en motionsform som er tilgænglig hele året og i alt slags vejr. Sandsynligheden for at man får løbet 5 km tre gange om ugen, er større end sandsynligheden for at man kommer afsted til kitesurfing på de dage hvor det blæser nok.

Man bør overveje at finde en træningsform med en lav skadefrekvens. Skader der nødvendiggør pause fra træningen og evt. arbejde er en klassisk start på en depressive fase.

For manges vedkommende er holdtræning mere motiverende og kan sikre, at man kommer afsted, men for andre kan det spænde ben, hvis man har været væk i to uger og ikke kan finde på en god forklaring på fraværet, når man er klar igen. Og nogle træningsmiljøer er mere præstationsorienterede end andre, og kan skubbe til tanker om, at man er et håbløst tilfælde. Undgå dem!

 

 

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin