Depression og selvmord kan skyldes betændelse i hjernen

Gennem 20-25 år har forskere ved Universitetshospitalet i Lund foretaget rygmarvsprøver hos patienter, som har forsøgt selvmord. Hos disse patienter var der en større forekomst af signalstoffet interleukin-6, IL-6, end hos raske personer. Dette signalstof er et tegn på, at der er eller har været en betændelsestilstand i hjernen. Hvorvidt det er betændelsestilstanden der har ført til depression, og for disse patienters vedkommende også til selvmordsforsøg, eller om det depression der har forårsaget betændelsestilstanden, står dog uklart, siger Poul Videbeck fra Psykiatrisk Hospital i Aarhus.

Undersøgelsen understøttes af det faktum, at patienter med hjertesygdomme lettere får depression, og hjertepatienter også har et forhøjet IL-6 tal. Så en sammenhæng mellem fænomenerne eksisterer altså, men om det kommer til at have en praktisk betydning for patienterne, tvivler professor Tom G. Bolwig fra Psykiatrisk Klinik på Rigshospitalet dog på.

Dog skal det nævnes, at svenske forskere planlægger et forsøg, som er inspireret af tyske forskeres positive resultater med at give antibiotika kombineret med antidepressiv medicin til svært deprimerede patienter.

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/03/11/062208.htm

 

 

Læs mere....Facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*