DepressionsForeningen søger projektleder til mental sundhed

Vil du være med til at opbygge fællesskaber og lokalgrupper i Nord- og Midtjylland og bygge et socialt café-projekt i Ålborg? Er du en god koordinator, og vil du have en faglig legeplads, hvor du har stor indflydelse på projektets udvikling? Så er stillingen som projektleder i DepressionsForeningen måske noget for dig.

Om stillingen

Projektet er en del af DepressionsForeningens ønske om at udbygge og styrke vores tilbud i Region Nord. Aktuelt har vi i samarbejde med Angstforeningen og OCD-foreningen en café i Århus og Odense, og vi har 14 års erfaring med at drive den sociale Café Blom i København. På landsplan har vi ca. 25 selvhjælpsgrupper og et stort netværk af frivillige gruppeledere.

Stillingen har en varighed af 3 år fra den 1. maj 2023 til 30. april 2026 og er forankret i DepressionsForeningens sekretariat i København. Projektlederen vil være fysisk placeret i Ålborg med tæt organisatorisk tilknytning til kollegaerne placeret i København. Projektlederen vil i hverdagen arbejde i et kontorfællesskab af ligesindede organisationer. Der vil indgå hyppige rejser til sekretariatet i København og kollegerne fra sekretariatet vil hver måned komme til Aalborg, så der er en tæt dialog.

Læs mere om stillingen her

Facebooktwitterlinkedin