Depressionsramte får gnisten tilbage på Højskole

Depressionsramte får gnisten tilbage på Højskole

Tandem-_hjskole_-web

Tanket op med selvtillid, selvindsigt og en favnfuld af gode oplevelser rejste 45 depressionsramte lørdag hjem fra DepressionsForeningens sommerhøjskole. Som  nye mennesker  med genfunden tro på livet. Deltagerne har gennemgået en fantastisk udvikling. Ansigter, der før var tomme og næsten udtryksløse er nu faverige og fulde af liv.

”Det har været en fantastisk succes. Ufatteligt, at vi har kunnet nå så langt på blot en uge”, udtaler DepressionsForeningens formand Karen Margrete Nielsen.

 ”Vi har haft kursister, der for første gang i 10 år har turdet sætte sig op  på en cykel og flere der har sagt, at de ikke kan huske, hvornår de sidst har grinet så meget.”, fortsætter hun.

Redskaber til hverdagen

I landlige, nordfynske rammer har deltagerne i en uge haft fokus på kost, motion, mindfulness og sygdomsindsigt. De er blevet udfordret med paintball, zumba , motion fra morgenstunden og daglige meditationsøvelser. Målet var at gøre deltagerne bedre i stand til at håndtere livet med og tæt på depressionerne. Give dem redskaber til at håndtere stress og de udfordringer sygdommen byder dem.

”Vi har haft en vision om at levere hjælp til selvhjælp. Vise deltagerne nye veje til et bedre liv, med fornyet tro på egne evner og med en bedre balance i hverdagen”, udtaler Karen Margrete Nielsen.

Samarbejde med Nordfyns Folkehøjskole

Kurset er blevet til i tæt samarbejde med Nordfyns Folkehøjskole, der har stået for dele af undervisningen og for at skabe den særlig højskoleånd, med fællessang og samfundsrefleksion.  DepressionsForeningen har stået for den faglige del af programmet og for hovedparten af de sociale aktiviteter. Projektet er støttet af Socialministeriet og Lundbeck a/s.

Som en festlig afslutning på opholdet kom skuespiller, sanger og entertainer Flemming Enevold og underholdte med Frank Sinatra-sange og historier fra både hans og Sinatras liv. Begge har de lidt af sygdommen bipolar lidelse.

 

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*