#DepressionSucks – på job

#DepressionSucks – på job
#Depressionsucks

#Depressionsucks

I dag skyder DepressionsForeningen gang i årets #DepressionSucks-kampagne. Kampagnen skal øge opmærksomheden på den måde, vi håndterer depression på de danske arbejdspladser. Igen i år spiller vores berømte orange sokker en helt central rolle. Og vi opfordrer dig til at være med. Bestil et par sokker og ta’ snakken med dine kollegaer.

Depression koster

I 2014 kostede depression det danske samfund 10 milliarder kroner – og primært som følge af tabt arbejdsevne og udgifter til førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp. Samtidigt koster det også virksomhederne dyrt. Men de største omkostninger er de personlige omkostninger for dem, det hele handler om. Dem, der bliver syge. Når de føler de må skjule deres sygdom for kollegaerne, når de bliver sygemeldte. Når de kæmper med at blive raske, med at komme tilbage, eller når de må give op.

Åbenhed og bedre rammer

Vi er simpelthen ikke gode nok til at tage hånd om kollegaer og medarbejdere, der bliver syge med stress og depression. Med større åbenhed og bedre rammer for fastholdelse er nødvendige. Årets kampagne-fokus er derfor på fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Kampagnens overordnede formål er at skabe øget opmærksomhed omkring håndtering af depression på arbejdspladserne og desuden at formidle viden og konkrete redskaber omkring håndtering af depression og arbejdsliv til gavn for både arbejdspladser, og dem der er ramt.

To dage med orange sokker

Sagen er så vigtig, at vi allerede nu tyvstarter kampagnen. Den kulminerer i en to-dages strømpeaktion fra den 30. september til European Depression Day den 1. oktober 2016.  Ta’ snakken med dine kollegaer.

Bestil dine sokker i dag!

Læs mere om kampagnen og om, hvordan du får dig et par sokker her

Facebooktwitterlinkedin
Etiket: