Dyrt at sætte det blinde øje for hverdagsudfordringerne

Af Kasper Tingkær, generalsekretær i DepressionsForeningen

Øget fokus på hverdagsudfordringer kan spare samfundet millioner af kroner. Det hævder DepressionsForeningens generalsekretær Kasper Tingkær i et opråb til såvel behandlere som politikere. Løsningen ligger lige for. Men det kræver, at området bliver prioriteret.

For hver eneste dag en dansker holdes fanget af depressionens invaliderende fangarme, koster det samfundet tusindvis af kroner. Hvis den ramte dansker på trods af sin sygdom har kæmpet sig ind på jobbet, er der stor sandsynlighed for,
at ”produktiviteten” er markant lavere, end den plejer at være.  koncentrationsbesvær eller lavere energi spænder let ben for effektiviteten. Er vedkommende blevet hjemme med en sygemelding – selvvalgt eller på lægens ordre – koster det også; først for den konkrete arbejdsplads og siden for kommune og stat i refusion og offentlige ydelser. Sundhedsstyrelsen anslår, at det årlige produktionstab beløber sig til op mod 3,1 mia kroner. Alene for sygdommen depression.

Skyldfølelse for millarder
Regningen for de mange tabte milliarder skal selvfølgelig ikke lægges den syge
til last. Sygdommens indbyggede og altoverskyggende skyldfølelse er allerede
en rigelig byrde at bære. Men pointen er, at der er penge at spare. Masser af
penge. Hvis blot vi kan gøre behandlingen mere effektiv og patientens evne til
at håndtere sin hverdag og sine udfordringer bedre. Det kræver, at vi lærer at forstå hverdagen. Ikke bare generelt, men også i forhold til den konkrete borger.
En bedre forståelse af de mål, midler og hverdagsudfordringer, den enkelte
borger lever med, vil øge muligheden for at hjælpe konkret.

Hverdagsudfordringer spænder ben for helbredelsen
Depression bliver i dag for langt de flestes vedkommende behandlet hos egen læge. Primært med medicin og i stigende omfang – for dem der har råd – med samtaleterapi. Effekten af disse to behandlingsstrategier har gennem de senere år været meget omdiskuteret. Jeg tillader mig for en stund at lade diskussionen, om hvilken behandling – medicin eller terapi – der er mest effektiv, ligge. Det interessante i denne sammenhæng er, at de fleste undersøgelser peger på, at behandlingerne hver især kun virker helt eller kun delvist for ca. 75% af patienterne.

Det vil sige, at hele 25 % ikke oplever nogen effekt af behandlingen. Hvad værre er, at for mange af patienterne vender sygdommen tilbage og ikke sjældent med fornyet styrke. Det er vores – men også en del forskeres (læs fx. ph.d. Lisbeth Hybholdt eller Lone Deckers artikler i denne måneds Balance) påstand, at manglende håndtering af hverdagsudfordringer, i mange tilfælde spiller afgørende ind.

Udfordringer med familiekonflikter, en presset økonomi, stress på jobbet, selvundertrykkende adfærd eller andre problemstillinger, modarbejder indlysende nok processen med at komme godt gennem sin sygdom. Derfor bør de også spille en større rolle i behandlingsindsatsen fx gennem mere uddybende samtaler og støtte hos den praktiserende læge.

Investering i indsigter
I DepressionsForeningen gør vi os ingen illusioner om, at et øget hverdagsfokus
er en mirakelkur mod alle tilfælde af depression eller bipolar lidelse. Men vi tror
på, at den vil kunne styrke indsatsen for langt flere. Vi tror på, at det kan bringe
de ramte bedre gennem sygdommen, virke forebyggende i forhold til nye episoder, og generelt set øge livskvaliteten, funktionsniveauet og  samfundsdeltagelsen.

I DepressionsForeingen har vi sat gang i arbejdet med at opsamle denne viden og inviterer gerne flere med ombord. Indsigten hjælper allerede idag borgeren til at få fornyet håb, konkrete redskaber og ikke mindst få ejerskab over mestringsstrategierne for hverdagen. Gevinsten ligger lige for, men kræver mere opmærksomhed. ?

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Etiket: , , , , , , , , ,