ECT-behandling, virkninger og bivirkninger

Kom til foredrag i Kolding d. 18. november.

Electroconvulsiv terapi (forkortet ECT) er den internationale betegnelse for det, der i gamle dage kaldtes elektrochock. ECT bruges til behandling af svære, ofte livstruende depressioner. Temaeftermiddagen henvender sig både til fagpersoner og personer der er eller har været i ECT-behandling


 

Eftermiddagen starter med oplæg fra foredragsholderne fra kl. 13-16. Nikolaj Møller Pedersen, afdelingslæge mobil team Odense, fortæller om indikationer, virkninger og bivirkninger. Specialist og psykolog Krista Nielsen Straarup, Ambulatorium for Mani og Depression i Risskov, fortæller om kognitive vanskeligheder ved depression og håndtering af disse og Majken Tvarnø fra DepressionsForeningen, der selv har stor erfaring med ECT-behandling, vil fortælle om virkninger og bivirkninger set fra brugerperspektiv. Den sidste time er afsat til diskussion, erfaringsudveksling og drøftelse om, hvorvidt der fra brugerside opleves et behov for etablering af selvhjælpsgrupper, erfarings-netværk eller lignende.

 

Sted: Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4, Kolding

Tid: Mandag d. 18. november kl. 13.00 – 17.00

Alle er velkomne, arrangementet er gratis – Hent plakat her!

Tilmelding: PsykInfo Region Syddanmark 99 44 45 46

Arrangør: DepressionsForeningen og PsykInfo Region Syddanmark

Facebooktwittergoogle_pluslinkedin
Etiket: , , , ,