Elektroder i hjernen kan helbrede depression

Ny forskning tyder på, at behandling med elektriske impulser fra elektroder implanteret dybt i hjernen kan helbrede svære depressioner. Metoden kaldes deep brain therapy og allerede til næste år, kan svært deprimerede danskere måske behandles med elektroder.

Målgruppen for deep brain therapy er patienter med svære depressioner, der ikke reagerer på anden behandling. Dvs., hverken psykoterapi, medicin eller elektrochok virker.

To tredjedele får det bedre
Tyske og canadiske forsøg viser, at behandlingen med elektroder, lindrer depression for mellem halvdelen og to tredjedele af forsøgspersonerne.
I Danmark er der størst interesse for de canadiske forsøg, der har vist de mest positive resultater.  Der er tale om to forskellige metoder. Hvor tyskerne stimulerer nucleus ambius ( en del af hjernens belønningssystem), går de canadiske forskere efter  et område i hjernen, kaldet Brodmann 25.  ”Det er det område, hvor man har set en overaktivitet ved svær depression” siger Jens Christian Sørensen, professor i neurokirurgi og ledende overlæge på Århus Universitetshospital.
Omkring to tredjedele af de patienter der stimuleres i Brodmann 25, får det bedre. Og deraf oplever en tredjedel, at deres depression helt forsvinder.
Næste år indledes en række danske forsøg,  og Jens Christian Sørensen håber på, behandlingen finanseres, så de første danskere kan behandles i 2010.

Center for triste tanker?
Forsøg har vist, at Brodmann 25 også lyser op på skanninger af ikke-depressive forsøgspersoner, der blev bedt om at læse en sørgelig tekst op. Centeret, der ligger under hjernebjælken mellem pandelapperne, aktiveres ikke kun hos svært depressive.  ”man kan faktisk se det hos normale forsøgspersoner, hvis man beder dem om at læse en sørgelig tekst. Så lyser dette område op på hjerneskanninger. Så det er altså relateret til en depressiv eller melankolsk tilstand” lyder det fra Jens Christian Sørensen.
Det var således disse hjerneskanninger, der gav de canadiske forskere ideen til at bruge elektroder til at dæmpe aktiviteten i Brodmann 25, og dermed lette depressioner.

Kilde: Henrik Bendik, 4.11.09 Videnskab.dk

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*