En vej tilbage til livet, foredrag i Hørsholm 21. januar
Oplæg
Tirsdag den 21. januar 2014 kl. 16 – 18 afholder Café Mosaikken – for pårørende til kronisk syge mennesker et oplæg om det at blive ramt af en depression.
Arrangementet foregår i Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm, Rungstedvej 1 C, 1. sal, 2970 Hørsholm
Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig til Frivilligcenter Hørsholm på telefon 2926 2040 el. pr. mail til mail@frivillighorsholm.dk senest d. 20.01.2014.
Bjarne Christensen fra DepressionsForeningen er oplægsholder og fortæller sin historie om, hvordan han er blevet ramt af sygdommen og hvilke konsekvenser det medførte for ham inklusive, hvordan han har skabt sig en vej tilbage til livet.
Han kommer også ind på, hvilke ressourcer han er i besiddelse af, og hvordan han har brugt dem til at udvikle strategier til at komme gennem de depressive perioder og videre i livet.
”Ved at jeg deler ud af mine erfaringer, så kan jeg give andre i samme situation, eller pårørende et eksempel på, hvordan man kan håndtere en depression. Jeg tror på, at der kan nedbrydes mange fordomme og tabu omkring psykiske sygdomme ved at den, der er ramt af en psykisk sygdom står frem, og fortæller om det”, siger Bjarne Christensen.
Der er tid til spørgsmål efter foredraget.
Du kan også læse mere om emnet på følgende hjemmeside: http://depressionsforeningen.dk/hvad-tilbyder-vi/foredragsgruppen/.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til dette arrangement!