Er du blevet ringet op?

DepressionsForeningens sekretariat gennemfører i øjeblikket en stor ringe-kampagne til alle vores medlemmer. Det gør vi af flere grunde:

  • Det er en usikker tid. Mange af vores medlemmer er psykisk sårbare. Vi ringer rundt for en dialog med alle.
  • Vi vil gerne udvikle organisationen og har sat fuld damp under sekretariatet for at opnå mere rådgivning, længere åbningstider og mere viden til gavn for alle.
  • Vi vil gerne i dialog med vores medlemmer og have input til, hvad I har brug for.
  • Det koster penge. For at komme i mål med vores ambitioner har vi brug for at alle bakker op, også økonomisk. Derfor ringer vi rundt for samtidig at mobilisere økonomiske støtter.

Har du talt med Carl, Sara, Jørgen eller Torsten?

Så er den god nok. Så har du talt med en af medarbejderne hos vores forlængede arm og samarbejdspartner All Ears. De ringer fra nummer 82 13 67 55. Firmaet All Ears rådgiver og gennemfører vores medlemskampagne i marts og april 2020. I DepressionsForeningen synes vi, at det er en styrke, at All Ears primært ansætter konsulenter med synshandicap, fordi de har særlige forudsætninger for at være nærværende i dialogen med vores bidragsydere og medlemmer. Og derfor hedder de All Ears.

Vi håber, du har haft en god samtale. Har du forslag, ris eller ros eller noget du vil gøre os opmærksom på, så skriv til sekretariat@depressionsforeningen.dk. Skriv gerne ”Jeg er blevet ringet op” i emnefeltet.

Facebooktwitterlinkedin