Er du eller kender du en ung pårørende mellem 18-30 år?

Vi er en gruppe studerende fra Roskilde Universitet, der i forbindelse med vores bachelorprojekt om unge pårørende til folk med psykisk lidelse, søger pårørende mellem 18-30 år til et interview.

Formålet med interviewet er at udvikle en kommunikationsstrategi angående tilbud om netværksgrupper for unge pårørende til folk med en psykisk lidelse.

Interviewet vil tage udgangspunkt i tanker og følelser angående det at være pårørende, og hvilke behov man som pårørende har for at tale eller ikke at tale om sin situation.

Interviewet vil være samtalebaseret og vil derfor i høj grad foregå på den interviewedes præmisser. Derudover vil  interviewet udelukkende blive brugt i studiesammenhæng, og interviewpersonen er sikret 100 % anonymitet.

Interviewet kan foregå i København eller Københavns omegn, alt efter hvad der er nemmest for interviewpersonen og vil være af ca. 1 times varighed.

Vi ser gerne, at interviewet foregår i uge 17.

 

Vi vil sørge for, at der er lidt godt at spise og drikke.

 

Kunne du eller en du kender have lyst til at hjælpe os og være med til at skabe nye og bedre rammer for unge pårørende, så skriv eller ring til os. Spørgsmål og en uforpligtende snak om interviewet er også helt velkomne!

 

Bedste hilsner,

 

Katrine, Stine, Anna Emilie og Sofie

Kommunikation

Roskilde Universitet

 

Kontakt Sofie på:

Mail: birkum@ruc.dk

Tlf.: 23469568

Facebooktwitterlinkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*