Bål- og snittetur i Kirkendrup

Kom med til en hyggelig eftermiddag i Kirkendrupskoven, hvor vi kombinerer frisk luft, bålstemning og en introduktion til træsnitteri 🪵🍃

Naturvejleder Anne Kolath Jensen

Vi mødes på parkeringspladsen ved hjørnet af Bogensevej og Kirkendrupvej og går en kort tur til bålhytten. Her tager naturvejleder Anne Kolath Jensen fra Tur i Natur os med ind i træsnitteriets verden. Workshoppen er for begyndere, og alt udstyr er medbragt – du skal bare møde op med nysgerrighed og lyst til at prøve noget nyt.

Anne vil undervejs fortælle om ”craft-psykologi” – en kreativ tilgang, der hjælper os med at finde ro, glæde og nærvær gennem arbejdet med hænderne. Du vil opleve, hvordan tankerne flytter sig ud i hænderne og ned i håndværket, mens omgivelserne og bålets knitren skaber den perfekte ramme.

Der vil være tændt bål og te og kaffe på kanden under workshoppen, som man kan gå til og fra. Vi forbereder også en let snack der tilberedes på bålet. Vi følges tilbage til parkeringspladsen til kl 17, hvor vi siger farvel og tak for denne gang.

Praktisk info

  • Husk tøj og fodtøj efter vejret – og gerne en ekstra varm trøje / jakke og siddeunderlag / tæppe til bålhytten.
  • Medbring også en kop samt madpakke efter behov. Vi sørger for varmt vand, kaffe, te og en bål-snack.

Tilmelding: Det er gratis at deltage – Tilmeldning nødvendigt.

🗓 Hvornår: Onsdag d. 27 august kl. 15:00-17:45

📍Mødested: Parkeringspladsen på hjørnet af Bogensevej og Kirkendrupvej, Odense N
OBS: GPS kan sættes til Bogensevej 309, som er 50 meter fra p-pladsen.

Vi glæder os til at se dig!

Begivenhedsinformation

Dato

august 27, 2025

Tid

Kl. 15:00 –
17:45

Sted

Parkeringspladsen på hjørnet af Bogensevej og Kirkendrupvej
– 5270
Odense N

Pris

Gratis for alle