Blom Senior: At komme sig, når livet ikke skal leves om

Ved Anders Thorkil Bechgaard,

Hvad vil det sige at komme sig, når du har levet et langt liv?

Hvordan finder du mening og retning, hvis psykisk sårbarhed har været en del af tilværelsen i mange år? Og hvordan lever du videre med det, der ikke bare forsvinder?

Dette oplæg tager udgangspunkt i det at komme sig som noget andet end at blive rask eller vende tilbage til noget, der var før. Det handler om at finde måder at være i livet på, som giver mening og sammenhæng, også når der stadig er noget, der er svært. Undervejs sætter vi sammen ord på, hvad der kan støtte i hverdagen, og på det, der ofte står i vejen. Det kan være relationer, fællesskab, struktur og små aktiviteter, men også træthed, ensomhed, skam eller følelsen af, at man burde kunne klare sig selv.

Du har mulighed for at dele erfaringer undervejs, hvis du har lyst.

Hvad håber jeg på, at du får med fra oplægget:

  • et mere nuanceret blik på, hvad det vil sige at komme sig senere i livet
  • genkendelse og sprog for erfaringer, som mange går med alene
  • konkrete, realistiske idéer til små skridt i hverdagen
  • en oplevelse af ikke at stå alene med det, der er svært

Jeg glæder mig til at se dig. 

Tidspunkt: Onsdag d. 25. februar, kl. 10.00 – 12.00
Sted: Café Blom, Studiestræde 5, st., 1455 København K
Pris: Gratis – HUSK tilmelding her på siden 

Kort om Anders

Jeg hedder Anders Thorkil Bechgaard, jeg har egne erfaringer med angst og OCD og arbejder som underviser på Skolen for Recovery. Jeg er uddannet journalist og har i mange år beskæftiget mig med recoveryorienteret undervisning og erfaringsbaseret viden med fokus på sprog, mening, fællesskab og deltagelse. I mit arbejde er jeg optaget af at skabe rum, hvor livserfaring, tvivl og håb kan eksistere side om side, uden krav om hurtige løsninger, men med fokus på det enkelte menneskes håb, drømme og mestringsstrategier. 

Hvad er Blom Senior
Blom Senior er et tilbud i DepressionsForeningens aktivitetshus ”Café Blom”. To onsdage om måneden inviterer vi til Blom Senior (65år+), hvor vi sætter fokus på vigtige og relevante emner for seniorlivet. Du kan læse mere om Café Blom her: https://depressionsforeningen.dk/cafe-blom/

Begivenhedsinformation

Dato

februar 25, 2026

Tid

Kl. 10:00 –
12:00

Sted

Studiestræde 5, st.
– 1455
København K

Pris

Gratis for alle

Vigtig information

Arrangementet er gratis – tilmelding er nødvendig

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies