Blom Senior: Find ro i krop og sind v/ John Mortensen

Har du nogensinde følt dig fanget i en tilstand, hvor stress og uro styrer din hverdag? Vidste du, at din vejrtrækning og enkle meditationsteknikker kan hjælpe dig med at finde mere ro og balance?

I dette foredrag får du konkrete redskaber til at håndtere stress, søvnproblemer og symptomer på depression gennem meditation og åndedrætsøvelser. Forskning viser, at disse teknikker kan have en markant positiv effekt på både krop og sind. 

I oplægget dykker vi ned i, hvordan meditation og åndedræt påvirker nervesystemet, og hvordan du selv kan bruge disse værktøjer til at skabe mere overskud. Du vil få mulighed for at afprøve øvelserne på egen krop og opleve deres effekt med det samme.

John Mortensen er fysioterapeut, åndedrætsterapeut og sundhedscoach og har mange års erfaring med at hjælpe mennesker med psykiske og fysiske udfordringer. Han har både arbejdet med mennesker ramt af kroniske sygdomme og angst og depression og ved, hvordan små, men effektive teknikker kan gøre en stor forskel i hverdagen. John har haft egen klinik, undervist på daghøjskoler og holdt foredrag i mange forskellige sammenhænge. Han driver også YouTube kanalen ’@FindRoNu’, hvor han hver uge lægger nye meditationer ud.

Tidspunkt: Onsdag d. 14. januar, kl. 10.00 – 12.00
Sted: Café Blom, Studiestræde 5, st., 1455 København K
Pris: Gratis – HUSK tilmelding her på siden 

Om Blom Senior

Blom Senior er et tilbud i DepressionsForeningens sociale café ”Café Blom”. To onsdage om måneden inviterer vi til Blom Senior (65år+), hvor vi sætter fokus på vigtige og relevante emner for seniorlivet. Du kan læse mere om Café Blom her: depressionsforeningen.dk/blom-senior

Begivenhedsinformation

Dato

januar 14, 2026

Tid

Kl. 10:00 –
12:00

Sted

Café Blom, Studiestræde 5, st., 1455 København K
– 1455
København K

Pris

Gratis for alle

Free for newcomers and members

Tilmeld dig her

Muligheder for at støtte (Valgfri)

NB: Umiddelbart efter din tilmelding via formularen ovenfor, får du en bekræftelse på skærmen eller via mail. Med afsæt i din tilmelding sender vi ganske få mails om fremtidige arrangementer og nyheder fra DepressionsForeningen. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af den mail, du modtager. Privatlivspolitik og cookies