👉OBS: Vi har desværre fået fuldt booket. Skriv dig på VENTELISTEN ved at udfylde formularen, så kontakter vi dig, HVIS der bliver plads.
Kom med på en spændende dagstur til Tisvilde!
Program: Turen starter kl. 11.50 på parkeringspladsen ved Tisvilde Station, hvor Helle og Marianne modtager jer.
Sammen går vi de ca. 200 meter hen til Tisvilde Højskole, verdens ældste seniorhøjskole, som har til huse i en fin, gammel bygning – en tidligere badepension. Her spiser vi frokost sammen med skolens kursister og går en tur i det naturskønne område ved havet. Man kan vælge mellem en kort tur på 800 meter ad en stille vej – eller en tur på ca. 3 km langs stranden og op gennem hovedgaden.
Efter gåturen vender vi tilbage til højskolen og hilser på forstanderen, Jacob Frische.
Han byder på kaffe og kage samt en fortælling om højskolen – og naturligvis synger vi også et par sange, inden vi slutter besøget og går tilbage til parkeringspladsen.
Hvornår: Tirsdag d. 21. april 2026 kl. 11.50 – ca. 16.00
Mødested: Tisvildeleje Station, Banevej 8, 3220 Tisvildeleje
Pris: Gratis, dog skal du betale for drikkevarer.
Tilmelding: Er obligatorisk og skal ske senest d.12. april. Der er kun 18 pladser, så kun tilmeld dig hvis du er sikker på at kunne deltage, tak 🙂
Praktiske oplysninger:
- Husk praktisk tøj og gode sko til gåturen.
- Der går tog til og fra Hillerød til Tisvilde 2 gange i timen.
- På stationen kan I også parkere.
- Foruden toiletter på højskolen er der også toiletter undervejs på gåturen.
Arrangørerne: Turen er arrangeret af Marianne og Helle, som er Naturinspiratorer i projekt ’Naturligvis – livsglæde i seniorlivet’. Projektet er et samarbejde mellem Danske Seniorer og Depressionsforeningen.
