Blom Senior: Hjerne ro

Som verden ser ud i dag, er det let at forfalde til triste tanker og måske endda angst for, hvad der sker i fremtiden. Og som om, det ikke var nok, plages mange også af frygten for sygdom og alderdom. Dette foredrag er skræddersyet til det stik modsatte. Her sætter Inge Madsen fokus på det, der kan hjælpe dig til at skabe ro i tankemylderet og sindet. Dét der kan få dig til at nyde livet i fulde drag. Hver dag.

Det betyder, at når du går herfra, ved du bl.a. hvordan, du skal sortere i dine tanker og hvordan, du kan vende en negativ tankerække.

Onsdag d. 28. maj fra 10.00 – 12.00

Tanker er ikke toldfri
Tanker påvirker dit helbred, dit humør og din energi. Det er et videnskabeligt faktum. Så du betaler en høj pris for at have uro i sindet – og hjernen. Heldigvis kan du ret enkelt og særdeles effektivt gøre noget ved det. Dét lærer du også til foredraget.

Dialog med inspiration
Du deltager i en dialog, der har til formål få inspiration til og at tale om at værdier og den svære kunst at prioritere, det der er vigtigst. Du deltager også i en guidet meditation, der har til formål at inspirere dig til at få øje på dine værdier.

Kort sagt:
Målet er, at du går fra foredraget afklaret og med en følelse af indre ro og glæde over at have brugt 2 timer på det. Samt at du har fået inspiration til at fastholde et positivt sind og tackle de besværligheder, der måtte opstå. Uanset om det er verdenspolitiske eller private udfordringer, det handler om i dit tilfælde.

Tidspunkt: Onsdag den 28. maj kl. 10.00-12.00
Sted: Café Blom – Studiestræde 5, st. 1455 København K
Pris: Gratis – Tilmelding er nødvendig

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen.

Om oplægsholderen
Inge er NLP Master coach og terapeut og har arbejdet som coach, underviser og foredragsholder i mere end 20 år. Desuden er hun forfatter til bøgerne ”Med Små Skridt – en håndbog om depression og stress” samt ”Håbets Kraft”.

Håber vi ses til et spændende og relevant foredrag!

Hvad er Café Blom?
Café Blom er et tilbud under DepressionsForeningen. Vi afholder løbende foredrag og workshops, hvor vi dykker ned i vigtige emner som stress og livets mentale udfordringer, og vi skaber rum for refleksion og nye perspektiver. Udover det tilbyder vi naturture samt sociale arrangementer som fællesspisning, guidede byvandringer og kulturture. Hver måned afholder vi også kreative værksteder, hvor du kan slippe tankerne og udfolde din kreativitet. Café Blom er et sted, hvor du kan finde fællesskab, støtte og inspiration.

Begivenhedsinformation

Dato

maj 28, 2025

Tid

Kl. 10:00 –
12:00

Sted

Studiestræde 5, st.
– 1455
København K

Pris

Gratis for alle

Vigtig information

Arrangementet er gratis – tilmelding er nødvendig

Tilmeld dig her