Blom Ung: Guidet fælleslæsning

Vild med litteratur, lidt nysgerrig – eller bare på udkig efter et hyggeligt pusterum i hverdagen? 🌻

Der kan være mange grunde til at deltage i guidet fælleslæsning. Måske har du en forkærlighed for litteratur, men mangler nogen at dele læseglæden med? Måske savner du et sted, hvor du kan være dig selv? Eller måske vil du bare gerne forstå hypen omkring læsning?

Uanset hvad, så kom forbi Blom Ung! Her kan du læne dig tilbage, lytte til litteratur og – hvis du har lyst – dele dine tanker med de andre. Der er gratis snacks, kaffe og mulighed for at møde nye mennesker i et trygt og uformelt fællesskab 💫

Hvad er guidet fælleslæsning?
Guidet fælleslæsning er en metode, hvor vi sammen skaber et læsende fællesskab. Vores læseguide, Fanny, veksler mellem højtlæsning og samtale. Hun læser langsomt og holder pauser undervejs – her taler vi om det, der er læst 📖

Måske undres vi? Måske afføder teksten spørgsmål? Eller måske kan vi genkende noget fra vores eget liv og spejle os i det. Der er ikke noget ”rigtigt svar”. Alt, hvad teksten får os til at tænke på eller føle, er velkomment.

Skal jeg forberede mig?
Nej, slet ikke! At deltage i en guidet fælleslæsning kræver ingen forberedelse. Du behøver heller ikke være vant til at læse bøger eller poesi eller have en bestemt forhåndsviden. I guidet fælleslæsning tager vi netop udgangspunkt i de tanker og følelser, der opstår umiddelbart, mens teksten læses. Og hvis du ikke har lyst til at sætte ord på teksten, kan du altid bare læne dig tilbage og lytte. Det vigtigste er, at du har lyst til at mødes med andre unge i et trygt rum med litteraturen i midten. 

Dagens læseguide:

Fanny er udannet læseguide ved Læseforeningen.

📅 Vi mødes i Blom Ung

Hvornår: Torsdag d. 26. juni fra 16.15-17.45

Hvor: Studiestræde 5, st. 1455 København K

Pris: Guidet fælleslæsning er gratis og foregår torsdage i lige uger i Blom Ung. Du kan tilmelde dig her på siden.

Fanny glæder sig til at byde dig velkommen! 🌟

Hvad er Blom Ung
Blom Ung er et gratis og åbent tilbud for unge mellem 20 og 30 år, der kender til at have depression, bipolar lidelse, stress, angst eller OCD. I Blom Ung bliver du mødt af andre unge og frivillige i et inkluderende miljø. Torsdage i lige uger holder vi åbent med forskellige sociale aktiviteter, oplæg og workshops. Læs mere på vores Facebook og Instagram ved at klikke på ikonerne nedenfor. Blom Ung drives af DepressionsForeningen.

Begivenhedsinformation

Dato

juni 26, 2025

Tid

Kl. 16:15 –
17:45

Sted

Studiestræde 5, st.
– 1455
København K

Vigtig information

Tilmelding er nødvendig

Tilmeld dig her