Sammen med psykolog Solveig Roepstorff skal vi tale om, hvordan klimakrisen påvirker os følelsesmæssigt og psykologisk – og hvordan vi kan håndtere de dilemmaer, svære tanker og følelser, der opstår hos mange af os 🌍
Udover at være psykolog er Solveig Roepstorff forfatter til bl.a. bogen ‘Klimapsykologi’, som vil være udgangspunkt for hendes oplæg om, hvordan de fleste af os rammes af afmagt og handlingslammelse i relation til klimakrisen og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at komme ud af den tilstand ved at finde nye veje til handling.
I forlængelse af oplægget vil Solveig facilitere en fælles samtale, hvor alle kan byde ind med dilemmaer, tanker, følelser og refleksioner i forhold til klimakrisen. Man er også velkommen til bare at lytte med.
Hvornår: Torsdag d. 11. december 2025, kl. 19.00-20.30.
Hvor: Blom Ung, Studiestræde 5, st. 1455 København K.
Pris og tilmelding: Gratis – husk at tilmelde dig her på siden.
Om Blom Ung
Blom Ung er et åbent og gratis tilbud for unge mellem 20 og 30 år, der kender til at have depression, bipolar lidelse, stress, angst eller OCD. I Blom Ung bliver du mødt af andre unge og frivillige i et inkluderende miljø. Torsdage i lige uger holder vi åbent med forskellige sociale aktiviteter, oplæg og workshops. Læs mere på vores Facebook og Instagram ved at klikke på ikonerne nedenfor. Blom Ung drives af DepressionsForeningen.