Går du med en lille drøm om at lære at strikke, men ved ikke helt, hvor du skal starte? Mangler du nogen at dele strikkeglæden med? Eller savner du bare et pusterum, hvor du kan være dig selv?
Kom med til SocialStrik for unge! 🫶🏽
Torsdag i lige uger mødes vi i Blom Ung og strikker sammen. Du behøver ikke være en erfaren strikker for at deltage – det vigtigste er, at du har lyst til at mødes med andre unge om at strikke. I caféen inspirerer vi hinanden, nørder farvevalg, garntyper og opskrifter, og der er plads til samtaler om livets slinger. Vi hjælper gerne nye strikkere i gang.
Om det er en karklud, sweater eller noget helt tredje. Det er bare med at komme i gang; fødselsdags- og julegaverne strikker jo ikke sig selv 🧶
Hvornår: Torsdag d. 21. august kl. 16.00-18.00
Hvor: Blom Ung, Studiestræde 5, st. 1455 København K
Pris og Tilmelding: Gratis – Husk at tilmelde dig her på siden.
Du er velkommen til at tage en pårørende med de første par gange, og du kan også sende os en sms på tlf. 93 63 00 09, hvis du vil aftale med os, at en frivillig tager imod dig ved ankomst. Det kan være en rar måde at ankomme på første gang 😊
Sophie og Nina glæder sig til at byde dig velkommen!🌟
Hvad er Blom Ung?
Blom Ung er et åbent og gratis tilbud for unge mellem 20 og 30 år, der kender til at have depression, bipolar lidelse, stress, angst eller OCD. I Blom Ung bliver du mødt af andre unge og frivillige i et inkluderende miljø. Torsdage i lige uger holder vi åbent med forskellige sociale aktiviteter, oplæg og workshops. Læs mere på vores Facebook og Instagram ved at klikke på ikonerne nedenfor. Blom Ung drives af DepressionsForeningen.